tirsdag den 4. december 2007

tirsdag den 16. oktober 2007

Jeg flytter.

Så gør jeg det - flytter til en ny adresse, vil du følge mig, så skal du ændre min url til:

http://www.frunielsen.net/

Sangen med Kim Larsen er mit farvel til dig.

Tak til alle som hjalp med mine nye blog - tak især til Janne, som gav mig de oplysninger, jeg ikke vidste, at jeg manglede ;-))

Kim Larsen - Om lidt -

Hvordan går det så?

Det går slet ikke med wordpress, jo det er installeret på hotellet og det kører, når jeg tester, jeg kan uploade billeder, MEN jeg kan ikke finde et dansk tema som passer mig, de er for kedelige, der er for lidt plads til et header-billede. Øv hvor ville jeg gerne kunne selv.

Kender du et godt sted, hvor man måske kan downloade et dansk tema? Kender du et sted, hvor man kan læse lidt om at lave sit eget? Jeg har faktisk fundet en generator, hvor man let kan lave et, men det er lidt for kedeligt i udformningen.

Hvis jeg vandt en million.

Kunne jeg finde på, at fyre nogle tusinde af hos Marimekko. De farver må da kunne give noget energi...

mandag den 15. oktober 2007

Med stædighed når man langt.

Så lykkedes det sgu' (jeg var bare nødt til at bande!)... Jeg kan indsætte billeder i wordpress på Surftown. Jeg har simpelthen læst og søgt eller omvendt på nettet hele formiddagen, endelig fandt jeg et sted, hvor der var et råd jeg kunne bruge. Da jeg endelig kom så langt, at jeg kunne prøve at indsættet et billede og det så virkede, det var bare sådan en tilfredsstillelse. Det viser sig, at jeg skulle ind i filhåndteringen og give rettigheder til billed-upload, den oplysning kunne jeg godt have brugt i fredags ;-)) Nu er spørgsmålet om jeg skal konvertere til wordpress, eller jeg skal køre videre på blogger, indtil jeg er mere sikker. Fx ville det være fedt, hvis jeg fandt ud af, at indsætte mit eget billede i header, men sådan er der så mange ting, jeg først skal til at i gang med, så jeg tror, at jeg venter lidt.

Tak til jer der kom med gode råd og kommentarer på mit indlæg om min frustration.

søndag den 14. oktober 2007

Kys frøen.


I virkeligheden burde JEG nok kysse frøen, den sad nemlig i min træsko :-))

Lærer jeg det så?

Nej, det gør jeg nok ikke. Når jeg får en ide, så kaster jeg mig over den, så ivrig som en 3-årig med en rød slikkepind. Husker jeg, at det er godt, at undersøge markedet, at søge informationer fra andre, at trække vejret, inden jeg handler? Nej, det gør jeg ikke. Resultatet? Nu har jeg et webhotel med wordpress installeret, fungerer det? Nej, hvis jeg havde gidet søge lidt informationer, så havde jeg kunnet læse mange stedet på nettet, at lige netop wordpress på det webhotel, det er ikke en god ide - man kan ikke uploade billeder, mange kan i hvertfald ikke, og hvad søren skal jeg med en blog uden billeder, forklar mig lige det. ØV-ØV-ØV.

Har du wordpress installeret på Surftown? Virker det? Har du nogle råd? Eller har jeg bare kvajet mig igen?

lørdag den 13. oktober 2007

Nu dufter jeg godt.

Min elskede svigerinde har sendt mig en fødselsdagsgave, et gavekort til Matas, så jeg var ude at købe duftevand igår.

Jeg købte Burberry Brit - uhm, den dufter skønt, min datters kommentar: "Hvorfor købte du ikke den, du ønsker dig?" Det var jo et godt spørgsmål, men jeg havde lige glemt, at jeg ønskede mig Georgio Armani Mani, så den må jeg satse på næste gang.

Ris til egen r..

Tænk at være 45 år gammel og så ikke være klogere. Igår downloadede jeg Wordpress, sådan bare for at finde ud af, om jeg godt kan, og det kunne jeg, men i starten var der problemer fordi udbyderen ikke havde fået lavet de ting han skulle, før jeg kunne oploade - så gik der tid med det. Dernæst skulle jeg oprette database og oploade wordpress, skulle lige finde ud af hvor det skulle placeres - så gik der tid med det. Så kom jeg til at rode rundt med lay-outet - så gik der tid med det. Alt dette selvom jeg godt ved, at jeg ikke skal køre på indtil jeg er brugt op, så da min håndværker kom hjem kl. 15.30 og sagde to forkerte ord til mig, så tudede jeg - jeg kunne mærke, at det var træthed og fordi min krop gjorde ondt. Det har jeg gået på Smerteklinikken i lang tid for at lære, at håndtere smerten, men har jeg lært det, når det endelig kommer til stykket, nix fru nielsen bliver ved til hun tuder. Idag har jeg det som om jeg har influenza - bare for, at I skal vide hvordan det er.... altså ris til egen r..

Hvis en eller anden der allerede har wordpress læser med, så har jeg lige et spørgsmål. Kan man (ja det kan man, men hvordan) flytte en gammel blog fra blogger over på wordpress, uden at skulle lave slavearbejde? Hvis du kun gider skrive ja eller nej, er det ok, så må jeg selv finde ud af hvordan, men jeg vil også blive glad for et par stikord ;-))

fredag den 12. oktober 2007

Joan Baez - Where have All The Flowers Gone

En tiger i tanken.

Jeg læste lige min profil, der står at jeg er en tiger - hmmmm det føles som en lidt tandløs tiger, måske kan jeg drille den lidt og få den til at blive vild?

Jeg vil se en ørn...

Billedet er fra Ørnereservatets hjemmeside: www.eagleworld.dk
Jeg så i fjernsynet, at Ørnereservatet i Bindslev har åbent i efterårsferien, der vil jeg altså gerne op. Jeg synes, at en ørn er en fantastisk flot fugl, storslået og lidt farlig. Jeg ved godt, at ørnene i reservatet ikke er helt det samme som en vild fugl, men ellers kan jeg jo ikke komme tæt på. Jeg har faktisk set en vild ørn engang i Rold Skov, men den strøg jo bare henover hovedet på mig, uden at stoppe og stille sig i positur, frækt ikke? Mellemste har været i Ørnereservatet med skolen og han vil gerne derop igen, så det har åbenbart vært en god oplevelse. Nu skal jeg bare lige finde en dag, hvor solen skinner og en dag hvor faderen kan tage fri, hvis sådan en dag findes i næste uge. Fru Nielsen må jo ikke selv køre bil endnu :-))

torsdag den 11. oktober 2007

Et lår på bordet.


Jeg har et lår liggende på mit køkkenbord...
Jeg er medlem af støtteforeningen for Arden Dyrepark, hvert år trækker de lod blandt medlemmerne om et lår og forskellige andre dele af et dyr, jeg var så heldig at vinde i år, derfor har jeg et lår fra et rådyr eller er det er dådyr? liggende på køkkenbordet.
Peter har skudt det og det var ham som afleverede det, jeg havde ellers spurgt, om jeg selv skulle skyde dyret - jeg har hidtil kun skudt med mit kamera, men jeg kan vel også håndtere et gevær eller en riffel eller hvad de nu skal skydes med.

Jeg har tænkt lidt - hedder det en kølle?

Malstrøm af Michael Connelly.


Jeg har altid gang i en bog. Lige nu læser jeg Malstrøm af Michael Connelly. Det er en maskulin krimi. Den er rå, lidt dyster og ikke som de Nordiske krimidronninger, jeg også læser med glæde. Jeg har fundet flere anmeldelser af Malstrøm, jeg linker kun til en af dem, men fælles for dem alle er, at de er positive.

Musik til låns.

Normalt går jeg ind på bibliotekets søgeside og søger på nye bøger, derefter bestiller jeg dem hjem, som jeg har lyst til at læse, sjældent surfer jeg rundt på hjemmesiden, men jeg gjorde lige en undtagelse, og jeg fandt ud af, at jeg kan låne musik hjem til min computer. Det synes jeg da er smart og nemt. Jeg ved ikke om jeg kommer til at bruge det, men ideen er god. Det er åbenbart ikke MP3, men WMA-filer, så man skal have en afspiller, som kan klare det format, hvis man ønsker at tage musikken med.

Imorgen skal der løbes.

Skolernes motionsdag finder sted imorgen, som sædvanligt er det fredagen før efterårsferien. Mine drenge skal løbe 10 km., det synes jeg, er ret sejt. De starter ved skolen, løber ind t il St. Økssø, rundt om søen og tilbage igen.
Jeg kunne godt ha' ønsket mig, at der havde været lidt mere fokus på motion, dengang jeg gik i skole. Når man som jeg er opvokset i et hjem, hvor der ikke var tradition for, at man var udøvende sportsmand, så kunne et spark i skolen måske have givet mig lysten. Jeg var måske ikke endt med for højt blodtryk, for højt kolesterol og blodprop, hvis jeg havde lært det dengang. Idag er det svært at komme igang - også at turde.

Spansk unica.

Jeg er den lykkelige ejer af et keramisk fad, som er lavet til mig/os af en spansk kunstner...

Min datter går på abroad-linjenStøvring Gymnasium, det betyder, at hun har været udvekslet med en spansk studerende fra Pozoblanco i Andalusien. Katrine var i efteråret 2006 i Spanien i 10 dage, hvor hun boede hos en familie, var rundt og se byen og omegnen samt deltog i undervisningen på det lokale gymnasium. Det var en meget stor oplevelse for hende, at møde de varmblodede spaniere - hun blev modtaget med kys og kram af forældrene i familien og hun fik at vide, at hun altid kunne komme tilbage til dem, hvis hun havde lyst til at se mere af Spanien.

I marts 2007 fik vi genbesøg af de spanske elever, Lourdes boede her i 10 dage, hvor hun deltog i undervisningen på Støvring Gymnasium et par dage og ellers var rundt at se Skagens Gren, Råbjerg Mile, Rebild Bakker m.m. den sidste dag tilbragte de i København.


De spanske piger dansede en spansk dans for os.

Selvom jeg ikke er en varmblodet spanier, så blev vi alligevel meget glade for Lourdes, hun var en meget, meget sød pige - hun var ikke så god til at tale engelsk, men med mit rustne engelsk, så gik det fint med at tale sammen. Man fornemmer ret tydeligt, at Spanien er et stort land, der er stor forskel på syd og nord, mens vi her i Danmark er mere ens i hele landet.

Katrine til venstre og Lourdes til højre.

Lourdes far er kunstner, han havde lavet et fad helt specielt til vores familie, det blev jeg temmelig rørt over.

Teksten på bagsiden har jeg fået oversat sådan lidt la-la, så hvis du læser spansk, så vil jeg blive glad for en nøjagtig oversættelse :-))

I april var Katrine på klassetur til Barcelona, de elever som havde været udveklset tidligere, var næsten som indfødte, da de kom derned ;-)) Barcelona var en storby, hvor der var et helt andet liv om natten, selv uden for det vandrehjem de boede på, det lå ellers på en meget fin gade, side om side med Prada-butikker (eller hvad de nu hed, jeg er ikke så mærke-fikseret), men om natten var der ludere og lommetyve på hvert gadehjørne. Når man kommer fra Arden, er man altså ikke vant til at se en kæmpe neger-mand udklædt i dametøj og sminke. Eleverne havde også mulighed for at se en fodboldkamp - FC Barcelona på hjemmebane, det måtte de bare ikke sige nej til, jeg betalte gerne de ekstra 450 kr. for det, selvom Katrine ikke er den store fodboldentusiast. Men FC Barcelona !!!


Katrine har været glad for, at hun valgte abroad-linjen og det samme har jeg, det er altid sundt at se andre menneskers kultur, selvom det kun var i en meget kort periode.

Til sommer skal hun så have en studenter-hue med flag på, den synes jeg er flot.

onsdag den 10. oktober 2007

De er bare så kvikke.

Smerteklinikken i Aalborg. Jeg blev først skrevet op den 17. september til et Copinghold med forventet start efter jul, men idag har jeg fået indkaldelse til første mødedag onsdag den 21. november, vi skal herefter mødes 3 timer en gang om ugen i 8 uger. Jeg glæder mig! Jeg har allerede deltaget på et Pacinghold, så jeg har store forventninger.

Vendsyssel.

Jeg har lige hørt den mest fantastiske vejrudsigt på P4 Nordjylland, højt solskin, fine temperaturer, det var lige før han havde hedebølge på programmet, men så afslutter han med at sige, at det altså gælder mest for Vendsyssel. Kunne der ikke være et filter, så vi ikke skulle høre det i Himmerland? Men så må de altså også finde sig i nattefrost.... som Lene og andre nordpå åbenbart har oplevet. (misundelse er en meget, meget dårlig ting)

Peter har fået gråt hår.

Iaftes så jeg et interview med Peter Belli i Aftenshowet, han er blevet gammel, hvordan kan det være sket, uden jeg har lagt mærke til det? Peter Belli har altid været en del af mit liv, når jeg tænker tilbage, så kan jeg huske Peter Belli igennem alle årene.
I slutningen af 60'erne så jeg billeder af ham i min storebrors ungdomsblade, det var nok også "Vi Unge" dengang. Jeg kan huske en ung med langt hår, han kiggede forelsket på sin smukke June - hun havde blomster i håret og bare tæer. Senere har jeg hørt, at Peter Belli var en af datiden rebeller, var "de vilde" ikke lidt tamme dengang, når vi sådan skuer tilbage?
I 70'erne hvor jeg var blevet mere interesseret i musik, forandrede Peter Belli sig, han spillede noget meget blødt musik og endte i dansktopgenren, den eneste musik jeg ikke nyder.
Omkring 1981 spillede han til bal i den lokale hal, så jeg har også kysset til Peter Bellis musik :-) og i slutningen af 80'erne begyndte han at vende lidt mere tilbage til sine rødder sådan musikmæssigt. I 90'erne kunne jeg igen lytte til Peter Belli uden at skulle krumme tæer. Peter Bellis nye album har jeg ikke hørt, men jeg regner med, at det bliver en del af mit lydtapet i fremtiden.
I interviewet iaftes udtalte Peter Belli, at han ikke havde fortrudt, et eneste af de numre han har indspillet gennem tiden, det synes jeg kræver stort overskud at kunne sige - hvis vi lige tænker på "Teddybjørnen" et øjeblik.
Når Peter Belli har været med hele vejen og nu er en ældre herre, hvad så med mig??

HØR LIGE.

Politiet har anholdt en kvinde, der igennem længere tid har plaget et område i Fredericia med tyverier af havenisser.

Det må vel blive til en behandlingsdom.

Tom Bue, morgenvært
på ANR, Hit, FM

------------------------------------------------------------

Ovenstående har jeg sakset på bagsiden af Nordjyske idag.

tirsdag den 9. oktober 2007

Ingen stegte duer.


Men en enkelt gråspurv er også OK.

Jeg undskylder på forhånd...

- hvis du kender Joan-Marianne. Jeg synes, at navnene Joan og Marianne er fine og kønne hver for sig, men at kalde sin datter for Joan-Marianne med bindestreg, er det ikke lige i overkanten? Prøv lige at råbe: "Joan-Marianne du skal spise". Jeg så navnet i sådan en "tillykke-med-fødselsdagen-rubrik" i en lokal avis.

Snart jul.

Jeg får tics, når jeg tænker på, at en del af familien kan finde på at spørge om børnenes ønsker til jul, de forlanger en fuldt opdateret ønskeseddel i oktober, hvis jeg er så heldig, at de venter så længe. Jeg hader ønskesedler, på mig virker det som en bestillingsliste.
Her indskyder jeg lige en lille fortælling om min kære mand, da vi var yngre ville han have en ønskeseddel fra mig, det fik han, og så gik han i gang med at købe tingene fra en ende af - den jul var slet ikke sjov, hvis man skal have en gave, så er overraskelsen og giverens tanke bag, da den største glæde.
Nu er ungerne blevet så store, at de ikke længere leger med eller samler på lego, startwars eller hvad det nu hed, idag er det computer og tøj, de har i hovedet, så hvis giveren ikke har fantasi, så ender det med en stak kontanter.

Min niece fylder 40 om 14 dage, hun har altid en opdateret ønskeseddel på sin pc, både for sig selv og sin søn. Ønskesedlen er inddelt i kategorier - tøj, musik, personlige ting o.s.v. og de ting hun allerede har købt eller fået, de er fjernede, så den hele tiden er lige til at printe. Er det ikke bare for kedeligt, at have så meget styr på tingene?

mandag den 8. oktober 2007

Bedre at være sent på den end slet ikke på!

Mine læsere har udvist fintfølelse, de har slet ikke kommenteret, at jeg har kaldt et billede "septembers himmel" den 6. oktober. Jeg ved ikke, om jeg er distræt, forvirret eller bare dum, men det er taget i oktober...og burde hedde "oktober himmel" eller lign.

Milde himmel.


Mens elektrikeren borer huller i væggen til vores nye fiber-forbindelse, tager jeg billeder i haven.

Grænser for dumhed?

Jeg har åbenbart ingen. Jeg blev lige skrevet op til Stieg Larsson på bib. - som nummer 77 - hvad er der galt? Normalt står jeg som nummer 1 til alle de nye bøger, men denne gang har jeg sovet i timen. Heldigvis er der bestilt rigtig mange eksemplarer hjem.

Stadig i tvivl.

Jeg skal have en influenza-vaccination idag. Det er første gang og jeg er stadig i tvivl. I virkeligheden er det sjældent, at jeg får sådan en rigtig influenza - jeg har hørt en læge beskrive, at så længe man gider læse og se tv, så er det ikke influenza. Sidst var i 2001, men den var også slem. I år er det mere fordi jeg simpelthen ikke kan overskue, at skulle være syg igen, når man hele tiden har en fornemmelse af, at der findes en dårlig forbindelse i ens hjerne, så kan en influenza bare være for meget...

Husk det nu.

Idag udkommer Stieg Larssons bog "Luftkastellet der blev sprængt", jeg glæder mig meget, nu må jeg se, om jeg kan vente, til den kan lånes på biblioteket.

Brændt.

Forleden morgen hørte jeg som altid P4 på min klokradio, klokken var vel 6.15, da Lis Sørensen sang "Brændt", jeg nød det i den grad, som regel er oversættelse ikke heldige, men i dette tilfælde synes jeg, at oversættelsen er smuk....hvorfor jeg kom til at tænke på den sang nu? Jeg har lige besøgt Helle, der kan du jo selv prøve at se under den 6. oktober.

Hvem er ham Rune Klan?

Min mellemste har snart fødselsdag, hans fætter har foræret ham en billet til Rune Klan i Ålborg på torsdag, moren måtte med skam meddele, at hun slet ikke har styr på ham der Rune Klan, jo jeg ved hvordan han ser ud, men hvad han siger, det aner jeg ikke. Den ekstra billet sønnike har fået, skal faren have æren af at bruge, han er nemlig også klar over, hvem han er ham Rune Klan. Storesøster er misundelig over, at hun ikke har fået en billet, så hun ved også godt, hvem han er ham der Rune Klan. Er det en brist i min almene dannelse? Eller rent held, at jeg ikke har styr på ham der Rune Klan?

Banner-afhængig?

Findes der en nedtrapning, eller bare nogle piller mod banner-afhængighed? Jeg har stille og roligt haft det samme banner i hele min 3 måneder lange karriere som blogger, men i sidste uge lavede jeg et nyt, nu kan jeg simpelthen ikke se mine billeder, uden at jeg har ideer til et nyt banner. Skal jeg holde mig i skindet, eller skal jeg bare kaste mig ud i det? Jeg tror, at jeg forsøger at holde mig i ro - måske kunne jeg aftale med mig selv, at jeg må skifte en gang om ugen.

søndag den 7. oktober 2007

Når jeg mindes denne dag...

Om lige netop denne dag kan jeg huske, at jeg:
i 1967 fik en lyseblå cykel med støttehjul, jeg slog kolbøtter med den ned af en bakke - avs.
i 1968 lå jeg på sygehuset, min mor opdagede, at min arm havde været brækket i en uge, uden de havde opdaget det - avs.
i 1969 stod jeg op kl. 4 og ringede til min bedstefar, han havde en gave klar til mig - juhu.
i 1987 ventede jeg mig for første gang, jeg havde en beigefarvet kjole på - tada.
i 2002 glemte min familie min fødselsdag - øv.
i 2007 har dagen været helt stille og rolig - sådan.

lørdag den 6. oktober 2007

Septembers himmel.


Jeg lister rundt med en hovedpine, den sidder på lur og forhindrer mig i at se klart, nu vil jeg slappe lidt på sofaen, bare for at se om det hjælper.

Tro eller tradition?

Iaftes var jeg i kirke, det er første gang, jeg har tilbragt fredag aften i kirken, selvom det kun var en time fra 19.30 til 20.30.
Mellemste skal konfirmeres til foråret, og da byen lige har fået en ny præst, hun er 30 år gammel og nyuddannet, skulle vi alle i kirken og se giraffen og høre lidt om hendes forventninger til konfirmationsforberedelsen, det er fint med forventninger, men hun kan godt risikere at blive skuffet.
For mit eget vedkommende er jeg vel troende sådan til husbehov, ligesom de fleste danskere er. Jeg er gift i kirken og har fået mine børn døbt, men har ellers ikke brugt kirken.
Jeg har gjort mig mange tanker om min tro eller mangel på tro, men har egentlig svært ved, at se meningen med det hele. Jeg tror ikke, at Gud sidder og ser på mig og tænker, nu skal hun have et gok i nøden, så Gud har nok ikke en andel i de sorger jeg har oplevet, jeg tror heller ikke, han har del i, at jeg er blevet syg, men så har han sikkert heller ikke haft overskud til, at sørge for mine glæder. Jeg har svært ved at se meningen med krig og katastrofer, så der er han nok heller ikke indblandet. Men hvor er det så lige Gud er? Når jeg opfører mig ordentligt overfor andre mennesker, så tror jeg mere det er opdragelse og moral end De Ti Bud.
Hvilke ting er det jeg skal takke ham for og ikke selv tage æren for? Der er så mange spørgsmål og så få svar.

fredag den 5. oktober 2007

Dejlig er jorden.

Især på en dag som denne. Solen skinner fra en skyfri himmel (næsten), ikke en vind rør' sig, alle er glade og smilende, giv mig lige et par dage mere som denne.

Jeg pumpede endnu engang cyklen og drog ud i den store, vide verden. Kameraet var ladt og klar til skud - jeg skød på alt som rørte sig.
I denne omgang skal jeg skåne jer for bunker af billeder, jeg kan jo blive ved og ved og ved....og....stop så. I stedet har jeg lavet et enkelt billede, som viser nogle af de motiver der var.
Jeg håber, at I alle har haft en dejlig dag som jeg, en god start på weekenden - den er lige på trapperne!

Blomster.

På en helt almindelig torsdag. Igår kom min tidligere kollega/de sidste måneder min afdelingsleder forbi, med en smuk buket roser til mig. Tænkt at hun vidste og huskede, at jeg har fødselsdag i weekenden. Jeg blev så rørt og glad, det er dejligt, når der er mennesker med overskud, som gider at dele.

torsdag den 4. oktober 2007

Skovtur.

Her er et lille udpluk af mine billeder - taget idag i gråvejr. Farverne er altså ikke så spændende, når solen ikke skinner.


Så meget har jeg set til solen idag.

Hvass sø.

Jeg fulgte ridestien på min (jern)hest.

Graffitti?


Smuk farve men rør mig ikke...

Jeg var ikke alene i skoven.


På vej ud af skoven.

Svampe vokser overalt.

Billeder i gråvejr.

Jeg var ved at miste modet og lukke luften ud af cyklen, solen kom nemlig ikke frem. Men heldigvis besindede jeg mig, og fik en dejlig tur i skoven med mit kamera. Som Conny siger: "Man kan godt tage billeder i gråvejr" og ja, det kunne man, rigtig mange billeder i gråvejr endda. Nu har jeg 84 billeder på kortet, som lige skal gennemgåes og redigeres. I får selvfølgelig nogle af dem at se, men det bliver om en time eller to. Tak til Helle og Conny fordi I holder øje med mig - at jeg får taget nogle af de billeder, som jeg går og fabler om altid :-))

Nynner.

Jeg har taget mig selv i at nynne! En gammel dansk sang fra dengang mor ikke engang var født endnu. Jeg føler mig lidt lalleglad - hvorfor? SOLEN SKINNER NÆSTEN, jeg kan se nogle ganske små lyseblå pletter på skyerne. Cyklen er pumpet og kameraet fundet frem, idag må det lykkes for mig, jeg er næsten helt sikker på, at det bliver en af de dage, som kan få humøret til at række ind i det næste blæsevejr.

Free Burma

Free Burma!

onsdag den 3. oktober 2007

Tude-tosset-tante.

Når Liverpools hjemmepublikum rejser sig på Anfiels Road og synger "You'll never walk alone", der er ikke et øje tørt.

Lykken er:

Når jeg har været hos frisøren, manden kommer hjem og siger: "Hold da op du ser godt ud - og mindst 10 år yngre". Så er jeg tæt på lykkelig.

Tillykke Michelle.

Min niece fylder 22 år idag. Hendes mor er min mands storesøster og de bor i Helsingør, så jeg ser dem ikke særlig ofte, men alligevel har Michelle en lidt speciel plads i mit hjerte. Michelle var det første barn, som jeg stod fadder til. Jeg var kun 23 år, da hun blev født, så det at stå fadder var meget specielt for mig. Jeg forsøgte virkelig, at følge med i hendes liv, det er klart, at det ikke er så tæt, når man tænker på afstanden, men jeg har sat en ære i, at jeg altid husker hendes fødselsdag, og altid er opdateret med, hvad hun laver og sådan nogenlunde hvor hun er i sit liv. Jeg håber, at Michelle ved, at hun har en tante i Jylland, som tænker på hende idag!

Frisør - langt om længe.

Som barn og ung havde jeg "bare" langt hår. Da jeg mødte min mand, kunne jeg sidde på det. Senere blev det klippet kortere, enkelte gange helt kort, men jeg vendte altid tilbage til, at "have hår på hovedet". For et år siden dummede jeg mig, jeg gik ind til en frisør uden tidsbestilling, sagde til hende: "Du gør bare som du synes" og jeg må sige, hun syntes ikke bare i retningen af det jeg havde håbet... Min familie blev helt underlige i hovedet. Jeg blev klippet forholdsvis kort, hun lavede striber og trak farve ud, så jeg skulle bruge min naturlige grå farve - jeg har haft mere eller mindre gråt hår i mange år. Så pludselig var jeg korthåret og næste lys. Det var helt forkert, hvergang jeg så mig i spejlet, fik jeg et chok. Jeg har simpelten ventet på, at håret skulle vokse så meget, at det kunne blive klippet i en lang frisure igen, heldigvis vokset mit hår hurtigt og er tykt, så nu er dagen kommet. Nu har jeg bestilt tid hos min datters veninde, hun er i lære som frisør og hun er så langt i forløbet, at man kan blive klippet af hende, hvis man tør. Jeg har tænkt mig at forklare helt tydeligt hvad og hvordan jeg har tænkt mig det. Ellers må jeg overveje en paryk!

tirsdag den 2. oktober 2007

Må jeg få lidt sol imorgen - be' om!

Imorges stod vi op til en tyk grød af tåge. Jeg tænkte, solen kommer snart. Sidst på formiddagen havde jeg læst adskillige blogge, selv i Ålborg skinnede solen, men her var skyerne stadig tykke og lavthængende. Jeg tænkte, solen kommer snart. Jeg fandt mit kamera og tænkte, at jeg ville cykle i skoven, så snart solen kiggede frem, men hvergang der blev en lille sprække i skyerne, var det kun et strejf og solen forsvandt igen. Jeg tænkte, solen kommer snart. Klokken 15 kom solen, men da var jeg optaget af andre ting. Så jeg håber, at solen kommer imorgen.

Kærlighed.

Hos Lene har jeg læst om minder og hos Helle om en speciel dato, som har betydning for hende. Disse indlæg fik mig til at spekulere lidt på, hvorlænge jeg har kendt min mand - snart 27 år.

Siden maj 1982 har billedet ligget i min tegnebog, det er taget på Marinestation Anholt, hvor han var soldat dette år, billedet er meget slidt, det har nemlig været i min tegnebog hver eneste dag siden. For mig har dette billede altid kunnet vække min hjertebanken, hvis han er rigtig dum og irriterende, så kan jeg bare finde dette billede, så kan jeg huske, hvad jeg faldt for, mit hjerte begynder at dunke og jeg ved, at jeg elsker ham.

mandag den 1. oktober 2007

Efterår.

Jeg har forsøgt at strikke Annes tørklæde, men det gik i fisk, jeg kunne ikke koncentrere mig, så det blev ved forsøget. Jeg læste lidt blogge og blev inspireret til billeder. Det kan altid gøre mig glad, at tage nogle billeder, desværre var vejret ikke som jeg ville, men lidt fik jeg taget alligevel.

Sort søndag.

Indimellem ryger jeg ned i et sort hul, sådan har weekenden været - grå lørdag og sort søndag. Tårerne sidder lige bag øjenlågene. Jeg har svært ved at acceptere det liv og den fremtid jeg har i udsigt. Jeg håber, at det bliver godt, nederst på siden kan du læse om pacing-/ copingprincipperne.

søndag den 30. september 2007

Hvad sker der lige?

Når manden som ellers aldrig kunne drømme om at drikke en kop the pludselig snakker i søvne om the. "Den er alt for varm - - - - - - - - den the" citat slut. Har han en britisk gentleman gemt inde i sig, en gentleman som nu stikker bowleren frem?

lørdag den 29. september 2007

Hvad skal jeg nu finde på???

Sådan en dag i regnvejr, hvor den vildeste udskejelse har været en tur i Fakta, så må der ske noget....bum-bum-bum, YES, jeg skal lige lave nogle æbler, jeg så dem hos Catarina.

Uhm regnvejr.

Jeg elsker regnvejr. Det er hyggeligt, når regnen øser ned, men det kræver, at der er stille vejr, ikke en vind må røre sig. Temperaturen skal heller ikke være for lav, så fryser jeg jo. Regnen skal bare vælte ned i rigelige mængder, det kan jeg li' Det er hyggeligt at være inde, sidde og strikke, mens man kigger ud på vejret, eller man kan trække i gummistøvler og vove sig ud i det. Wauw, det er hele to muligheder, sikke en lørdag.

fredag den 28. september 2007

Ublodigt kup.

Det må jeg næsten kalde det, når ægtemagen kommer tidligt hjem, og derefter overtager min computer hele eftermiddagen. Jeg har ikke kunnet læse blogs, skrive min egen eller kommentere, det er måske ligefrem skilsmissegrund?

Er det bare mig?

Eller virker det som om CD vil tage hvem som helst, bare de bliver repræsenteret i Folketinget?

Tanker i natten.

Der må svæve mange ubrugte tanker hvileløst rundt i natten. Hvis jeg vågner - i nat var det kl. 4 - så står der horder af tanker i kø for at invadere min seng. Jeg kan kæmpe imod, sparke og slå, det hjælper ikke, de kryber langs benene, henover maven og kaster sig sultent over ansigtet, hvor de sniger sig ind af alle åbninger. Derefter er det håbløst at tænke på søvn. Tankerne forlanger at blive tænkt, ellers vil de ikke forsvinde igen. Er der ingen som gider overtage bare nogle af dem? - jeg vil gerne sove.

Ella er en engel.

Dette indlæg bare for at sige tak til Ella, som tog sig tid til at vise mig, hvordan jeg blev offentliggjort på Blogbot.

torsdag den 27. september 2007

Æbler.

Min mand kom hjem fra arbejde med en hel spand æbler, de var samlet op i en have i Århus, hvor han fordrev ventetiden midt i en opgave. Nu er de skrællet og kogt med sukker og vanille, når de er kolde, skal de lagvis med makroner i en skål og senere skal de pyntes med flødeskum, det vil gøre både mand og børn glade i aften.

Er det svært?

Hvis du kan forklare det med helt almindelige ord, så er jeg taknemmelig. Hvordan får man vist sin blog på blogspot? Det er ikke URL'en man skal taste ind - eller?
Hmmm - jeg kan se, at man skal indtaste url'en for bloggens rss eller atom-feed, og det er lige netop det jeg ikke ved hvad er.

Kendt fra Nordjyske.

Da vi var til foredrag med Marianne Isager på Arden Kulturhus, var der selvfølgelig også en journalist og en fotograf fra Nordjyske, idag er der en artikel som fylder hele forsiden af tillægget, der kan du også se en af modellerne fra den nye bog om japansk strik. Jeg er selv med på et af billederne, men skal vi ikke lade stå hen i det uvisse, hvem af dem der er mig...jeg kan fortælle, at jeg sad lige overfor damen på det nederste billede ;-) I artiklen omtales en "drenge-bluse", den er strikket i sammen mønster som Liselottes tørklæde, det var lidt sjovt, at vi kendte mønsteret i forvejen.

Minder.

Hos Lene tales om minder. Jeg har næsten ingen minder fra min barndom. Jeg har læst et sted, at en dårlig barndom ender sådan - det hedder vist fortrængning?
Minder om en tæt søster eller bror har jeg heller ikke. Mine søskende er 10 og 13 år ældre end jeg, så vi har på det nærmeste aldrig fungeret som søskende. Jeg mindes svagt, at de drillede mig, da jeg var lille, derpå flyttede de hjemmefra. Idag har vi heller ikke meget tilfælles, vi er vokset op med forskellige forudsætninger, der skete så store omvæltninger i familien i løbet af de år, så nogle gange undrer jeg mig over, at vi kan være søskende, når vi er så forskellige. Fremmede mennesker kan altid se ligheder, men det får jo ikke det indre til at harmonere. Jeg holder jul med min bror og vi er til fødselsdage hos hinanden, men ellers intet. Jeg kan se, at min bror og søster har større behov for at mødes og snakke, de har en fælles reference i barndommen.

onsdag den 26. september 2007

Tagget...

Jeg er blevet tagget af Mariann. Jeg vil forsøge at finde på 7 nye ting om mig, men jeg har valgt ikke at tagge videre, da jeg allerede taggede 7 i forgårs og vist ikke kan finde flere...

1. Jeg var engang inde at se en amerikaner, som havde været stuntmann i en eller flere James Bond film, han lavede et show med biler, hvor han ville have 3 piger med - den ene af dem blev mig, så jeg har kørt på 2 hjul, sprunget ud fra en rampe m.m. i en bil med en stuntmann.
2. Jeg elsker vingummi og lakrids.
3. Jeg elsker at synge,men har ikke sangstemme.
4. Jeg var en vild teenager.
5. Jeg er vild med mit digitalkamera og min pc.
6. Jeg er meget talende og (lidt for) dominerende i et selskab.
7. Jeg er overhovedet ikke genert.

Vandret.

Pyha, idag har jeg ligget vandret. Jeg blev ringet op igår, om jeg havde nogle billeder af sportsfolk o.lign. Ja, det har jeg da. Øh har du også et facadebillede af hallerne? Sådan et panoramabillede? Nej, det har jeg ikke, kun en tegning. Vi er lige ved at skulle lave en sponsorfolder... Jamen jeg tager bare et facadebillede imorgen. Så idag har jeg været på tur med kameraet og lavet panoramabilleder. Derudover har jeg kopieret og kopieret de billeder jeg allerede havde. Det er sådan en ting, som man lige synes, at man bare kan gøre, men det griber om sig og tager tid.

Indimellem har jeg også fået forberedt lidt aftensmad, vi skal nemlig til Nibe kl. 18 efter en pc til Viktor, han har skullet dele med Magnus, men det går ikke mere, de spiller World of Warcraft på nettet og de kan bare ikke vente på den anden. Katrine kender en som kender en, der lige har lukket en internetcafe, så der var lige en pc.

Aftensmaden er i ovnen - det er en slags stegeso, hvori jeg har smidt kartofler, gullerødder, æbler, løg og hviløg i større stykker, drysset med lidt salt. Ovenpå er placeret kyllingefilet med en anelse salt. Ovenpå igen er der baconstrimler og øverst er der hældt honning. Det passer sig selv i ovnen og skal spises med et stykke brød. Nemt når jeg er optaget af billeder.

Smukt forfald.


tirsdag den 25. september 2007

På rejse med Marianne Isager.


Slut på en dejlig aften, som strøg afsted. Når tiden går godt, så går den også hurtig.
Marianne Isager fortalte levende og inspirerende om sine rejser i Syd-Amerika og Afrika, hvor hun havde fået inspiration til farver og mønstre. Alle vi kvinder i Arden Kulturhus blev også vældig inspirerede, åh, ih og næh hørte man flere gange. Det var spændende, at selv små farveklatter kan blive til en smuk trøje i Mariannes hoved og hænder.
Marianne Isager har også været på en ø i Titikakasøen, hvor hun lærte de strikkende mænd at fremstille trøjer efter diagrammer og udregninger. Idag strikker mændene trøjer, som de sælger til øens endagsturister. Mariannes svigersøn havde lavet en sød lille film om turen til Titikakasøen, som vi også fik lov til at se.

Når man blogger, så tror man på en eller anden måde, at man er hemmelig og ingen opdager, at man er der...det er bare løgn. Som jeg fortalte tidligere, havde jeg aftalt med Joan, at vi skulle mødes, men inden Joan kom, var jeg faldet i snak med 2 andre strikkende kvinder - i løbet af samtalen viste det sig, at den ene - garnpusheren - så sent som idag, havde været inde og studere vore blogs, hun havde søgt på Marianne Isager i Arden Kulturhus, og var på den måde endt hos mig/os. Vi fik en lille snak om hvor synd det er, at der ikke findes en strikke-cafe i nærheden, måske er det et projekt, som vi skal snakke mere om???

Marianne Isager viste os til slut sine seneste kreationer. Den 17. november udkommer hendes bog om japansk strik. Bogen indeholder 12 trøjer, som er inspirerede af de 12 måneder i Japan, hun fortalte små historier om hver enkelt, samtidig med vi fik trøjerne at se. Det var nogle smukke trøjer, som gav så mange ideer og lyst til at strikke.

På billedet øverst kan du se de 12 trøjer i en bunke - det er en lækkerbidsken, det kan man også se på kvinden som er i gang med at mærke.

Jeg glæder mig i denne tid.

Iaften skal jeg for første gang i flere år opleve noget for sjov, for min skyld og for min fornøjelse.
Jeg har en billet til Marianne Isager på Arden Kulturhus, hvor jeg også skal møde Joan. Det bliver garanteret bare så godt.

Hvorfor skal det være så svært?



...at få lov til at sidde på sin egen stol???

mandag den 24. september 2007

En lille leg.

Jeg er blevet udfordret af Zebra2go og vil gerne lege med.

Reglerne er:
1. Link til den, som har tagget dig.
2. Fortæl 7 sandheder om dig, lidt forskelligt og lidt rart!
3. Tag 7 personer i slutningen af blogindlægget.
4. Læg en kommentar i deres blog, for at sige, at de er blevet udfordret.

Her er mine svar:
1. Jeg er efternøler - 10 år til min bror og 13 år til min søster.
2. Jeg elsker krimifilm - krimibøger og alt andet spændende.
3. Jeg har engang taget en uddannelse som zoneterapeut, men er egentlig ikke positiv overfor alternativ behandling.
4. Jeg hedder også Marie.
5. Jeg er gået forbi dronning Margrethe på gaden i Hobro, opdagede først det var hende, da jeg undrede mig over, at alle gloede.
6. Da jeg var teenager, gik jeg i biografen HVER søndag.
7. Jeg er elendig til spil af enhver art, jeg er nemlig ligeglad med om jeg vinder eller taber.

Jeg tagger følgende 7:
1. Lene.
2. Joan.
3. Janne.
4. Birthe.
5. Kagekone.
6. Helle.
7. Gitte.

Søndagstur i Arden.


Søndag morgen var der tåget, overskyet og edderkoppens fine spind var perlebroderet med dug, sikke en smuk start på en søndag.

Søndag eftermiddag tog jeg mig selv i hånden og gik en tur. Jeg gik ned ad Anna Damborgs Vej langs "Solgården", det ene af byens plejehjem. Mange af de gamle var også ude i det gode vejr, de hyggede og snakkede med hinanden og de familiemedlemmer, som var på søndagsvisit. Jeg er ikke blomster-plante-botanisk kyndig, men kan alligevel blive glad over en smuk grøn farve.

Jeg burde vide hvad det er, men kan ikke huske det, men den sprællede frækt i brisen.

Denne er jeg til gengæld faktisk sikker på er en røn - rønnebærerne er så sure!

For enden af Anna Damborgs Vej gik jeg videre gennem Vildrosen, via gangstien til skolen kom jeg til Arden Naturpark, først Arden Dyrepark, hvor jeg mødte denne søde fætter, hvem er det egentlig der bliver iagttaget?

Oppe i et træ sad en kastanje på lur, den havde holdt fast på trods af regn og blæst.

En enkel og smuk hybenrose lokker med duft og farve. Inde bag buskene kan jeg høre glade børn og voksne, de leger, spiser og folder sig ud på Arden Naturlegeplads. Arden Naturlegeplads er et skønt sted uanset alder og køn. Legepladsen var årsagen til at Arden blev Årets Børneby 2004. Mange frivillige har lagt et kæmpe arbejde derinde.

For enden af stien skød jeg genvej hen over hundetræningsbanen, jeg var forsigtig, man kan være uheldig, hvis man ikke er forsigtig med, hvor man sætter sine fødder.

Hegnet langs hundetræningsbanen er nogle smukke buske eller træer med de flotteste røde blade - jeg er endnu engang kommet til kort, når det gælder et navn.

Pludselig blev stilheden brudt af et buldrende tog, normalt hører man ikke toget, når man er vant til, at det kommer drønende på alle tider af døgnet, men når man er i en stille verden af farver og sanseindtryk, så høres det og det bliver for engangsskyld fotograferet.

De røde bær tigger næsten om at blive fotograferet, de stritter ud i luften lige henover stien, som om de siger, kom og tag mig...

Fordi man er lille behøver man ikke gemme sig på jorden. Denne lille svamp har fundet sig et godt voksested på en gammel træstub - så er den jo også sikker på at blive lagt mærke til.

Hvad er det som drager mit øje derude lidt til højre? Er det moderne kunst eller måske en maskinkirkegård? Jeg frygter, at det er det sidste.

Jeg er åbenbart ikke den eneste, som er blevet lokket ud i det dejlige vejr.

Dyrene i Dyreparken har fundet et sted, hvor der er sol og måske en anelse fred og ro. Lige indtil en venlig sjæl møder frem med en pose daggammelt brød, så løber de i vild fart ned til hegnet og bliver håndfodret igen og igen.

Endelig er jeg træt og trænger til at komme hjem til min gyngestol og strikketøj. Jeg vender næsen mod nord-vest og tager turen tilbage i tilbagelænet tempo, der er intet der haster, jeg er alene hjemme og skylder ingen at møde frem. Men hjem det kommer jeg og jeg får lige skudt dagens sidste trave-turs-billede i min egen have, en svamp som har fundet en gammel stub.

Nej - Hov en af årets sidste sommerfugle har forvildet sig indenfor, den må jeg lige fotografere, inden jeg slipper den ud igen.
Sikke en smuk afslutning på en dejlig tur.

søndag den 23. september 2007

Livsnyder.

Hos Lizelotte læste jeg hendes indlæg om at være livsnyder. Det er et dejligt indlæg, fyldt med positivitet. Jeg har tidligere være livsnyder og jeg ønsker at blive det igen, men nogle gange, så slår livet så hårdt, at selv en livsnyder må ned at vende. Jeg håber, at jeg er på vej i den rigtige retning, at jeg snart kan se lys for enden af tunnellen, at alting vender, at jeg får nogle gode og positive oplevelser. Jeg ved godt, at det er nu jeg skal huske på, at jeg har nogle dejlige børn, at de er raske og det går dem godt, men denne gang er det ikke nok til, at jeg kan finde optimismen. Jeg ved også, at jeg selv skal opsøge glæden, få nogle gode oplevelser, se andet end min egen navle og det skal være mit 23. september forsæt, at prøve at finde glæden.

fredag den 21. september 2007

Vild med dans.

Jeg er vild med dans, men iaften synes jeg ikke, at det var den rigtige vinder. Paula Larrain og Anne Louise Hassing synes jeg begge var dårligere end Soffi og Nikolaj. De stolprede rundt i sammenligning med taberne. Sådan skal det være, når det er sms stemmer, der afgør det hele.

Nu kommer jeg så med ugebladsbetragningerne: Vicki Berlin er bare for lækker, sikken krop, sikke nogle stænger og kjolen var bare skøn, jeg ville ønske, at jeg havde krop og ben til den pink-farvede sag. Ikke at jeg kommer, hvor sådan en ville være brugbar, men tanken.

Lai skulle barbere sig, jeg fatter ikke, at skægstubbe skal være macho og sexede, jeg synes bare, at det er usoigneret.

Jeg er lidt i tvivl med Joachim Boldsen, er han charmerende, eller er han bare for meget?

Marianne Jelved.

Ældste vil gerne være journalist, det har hun villet lige så længe jeg kan huske. I folkeskolen fik hun altid 11 i sine stile, hun bad nogle gange mig læse dem, inden hun skulle aflevere dem, jeg kunne godt læse dem, men jeg følte mig slet ikke i stand til at vurdere indholdet, hun skriver meget professionelt, sådan som at læse en bog, jeg er slet ikke på det niveau. På gymnasiet får hun også altid høje karakterer i sine stile, så jeg tror, den uddannelse er den rigtige for hende. I virkeligheden skulle hun nok være forfatter, men det er vist for usikker at bygge sit liv på det.

Hun regner med, at søge ind på journalisthøjskolen og medievidenskab på Uni. næste år, men er også indstillet på at arbejde, hvis det glipper. Journalisthøjskolen kræver vist lidt mere erfaring på livet.

Sidste år havde hun filosofi sammen med nogle 3. g'er, en af dem er kommet i mesterlære som journalist på Politiken, hun har været ovre på besøg og han har givet hende nogle råd, m.h.t. kurser og lign.

Idag var der temadag på gym. Ældste havde selvfølglig valgt at være journalist - ansvarshavende redaktør, mindre kunne ikke gøre det ;-)) Marianne Jelved var inviteret derud, for at holde foredrag og ældste havde interviewet hende bagefter - jeg glæder mig til at læse artiklen.

Som I kan høre, er jeg meget stolt af den pige! Jeg plejer at sige, at det eneste jeg ønsker for hende er, at hun bliver lykkelig, men sådan for mig selv, så VED jeg, at hun nok skal blive til noget.

Mary

Jeg så et indslag i TV-Avisen, Kronprinsse Mary og Kronprins Frederik er på besøg i New York, jeg vil bare sige, hvor er Mary smuk og stilfuld.

Møgunge.

Jeg blev ringet op fra skolen kl. 10.30 - mellemstes klasselærer spurgte, om jeg var klar over, at han ikke var i skole idag - og nogle lærer havde mødt ham sammen med en anden fra klassen og en et år ældre, de var på vej med toget. Det vidste jeg ikke, og jeg blev stiktosset. Jeg ringede til hans mobil, vennernes mobiler, men de svarede selvfølgelig ikke, så sendte jeg en sms...kl. 10.45 blev jeg ringet op af ham, nu var han hjemme igen og på vej ned i skolen. Jeg har berodret ham til at finde sin klasselærer og give hende en undskyldning. Han sagde, at når han kom hjem, så vil han fortælle, hvorfor han havde dummet sig sådan. Jeg hader løgn, jeg lyver aldrig selv, så det er svært for mig, at forstå ham, men jeg må gøre et forsøg.

Han sagde: "Først sagde jeg nej, men så glemte jeg at tænke mig om". Det er nok det der er hans store problem. Lærerne havde grinet og sagt: "Når I pjækker, så skal I ikke tage med toget, der hvor lærerne kommer med toget" - de havde også sagt, at de ikke ville foretage sig yderligere, nu når det var første gang.

Jeg tænker, at jeg skal slappe af, han har ikke slået nogen ihjel, bare pjækket. Jeg har selv været strid, da jeg var ung, så jeg kender godt turen.

Stille weekend.

Drengene skal til Tornby Cup i weekenden. Viktor skal afsted for anden gang og Magnus for fjerde gang. Sidste år var vildt underligt, det var første gang, de var afsted begge i en weekend, her var så stille... Det er især underligt, fordi de aldrig er blevet passet ude i en weekend, såvidt jeg husker er alle 3 børn blevet passet ude i en nat en gang. De har selvfølgelig været på tur med skolen, besøgt venner og overnattet men aldrig på en gang.

torsdag den 20. september 2007

Har du husket?

På Liselottes blog snakkes om at være distræt. Jeg kom lige til at tænke på, da jeg havde fået yngste, han lå i en lift, vi var i den lokale kiosk, da jeg var færdig med at handle, betalte jeg, tog de to store i hånden og gik ud af butikken. Da jeg havde sat mig ind i bilen, var der et eller andet der ringede - har jeg ikke glemt noget? Ups, jeg har jo også en nummer 3, som skal med hjem. Da jeg luskede tilbage for at hente, var hele kioskens personale ved at trille om af grin, de sagde: "Nå vi troede ikke, du ville have ham med hjem".

20. september.

Det er utroligt, hvad man lige pludselig kommer i tanke om... Datoen den 20. september er min "kærestedag" med min første kæreste - vi blev kærester den 20. september 1977 og var det i 2½ år, så det er et par dage siden, men alligevel triggede datoen min hukommelse - sjovt.

Sccchhhhh mor sover.

Når ungerne bliver større, er de ikke til at drive i seng, det kan godt være lidt besværligt, når mor altid har været A-menneske og efter jeg er blevet syg, så ser jeg dyner ved 21-tiden. Iaftes gik min mand også kold tidligt, så kl. 22, da mellemste kom hjem fra klubben, lå vi i sengen, far sov og mor læste, mens hun ventede på, at alle var hjemme, så hun kunne sove. "Er i allerede gået i seng?" var hans kommentar, inden han tog med en kammerat hjem. Senere hørte jeg banken på yderdøren og ældste lukkede op, det var en veninde, som havde brug for et sted at sove, hvorfor? Det ved jeg ikke, men iaften får jeg nok historien. Jeg har altid sagt, at jeg elsker, at mine børn bliver ældre, jeg er for det første ikke særlig vild med små børn, jeg kan bedre li', når man kan snakke fornuftigt med dem og for det andet, så er det bare nemmere, ikke at skulle klare alt for dem. Men m.h.t. sengetid, så er det altså nemmere, når de er små!

tirsdag den 18. september 2007

Sådan...


Jeg har købt billetten til Marianne Isagers foredrag i Arden Kulturhus. Jeg håber, at tirsdag bliver en god dag, så jeg kan nyde aftenen.
Jeg kender ikke Marianne Isager vildt godt, men jeg har da set og nydt nogle af hendes modeller på nettet.

mandag den 17. september 2007

Aalborg og retur.