Imorgen skal der løbes.

Skolernes motionsdag finder sted imorgen, som sædvanligt er det fredagen før efterårsferien. Mine drenge skal løbe 10 km., det synes jeg, er ret sejt. De starter ved skolen, løber ind t il St. Økssø, rundt om søen og tilbage igen.
Jeg kunne godt ha' ønsket mig, at der havde været lidt mere fokus på motion, dengang jeg gik i skole. Når man som jeg er opvokset i et hjem, hvor der ikke var tradition for, at man var udøvende sportsmand, så kunne et spark i skolen måske have givet mig lysten. Jeg var måske ikke endt med for højt blodtryk, for højt kolesterol og blodprop, hvis jeg havde lært det dengang. Idag er det svært at komme igang - også at turde.

Spansk unica.

Jeg er den lykkelige ejer af et keramisk fad, som er lavet til mig/os af en spansk kunstner...

Min datter går på abroad-linjen på Støvring Gymnasium, det betyder, at hun har været udvekslet med en spansk studerende fra Pozoblanco i Andalusien. Katrine var i efteråret 2006 i Spanien i 10 dage, hvor hun boede hos en familie, var rundt og se byen og omegnen samt deltog i undervisningen på det lokale gymnasium. Det var en meget stor oplevelse for hende, at møde de varmblodede spaniere - hun blev modtaget med kys og kram af forældrene i familien og hun fik at vide, at hun altid kunne komme tilbage til dem, hvis hun havde lyst til at se mere af Spanien.

I marts 2007 fik vi genbesøg af de spanske elever, Lourdes boede her i 10 dage, hvor hun deltog i undervisningen på Støvring Gymnasium et par dage og ellers var rundt at se Skagens Gren, Råbjerg Mile, Rebild Bakker m.m. den sidste dag tilbragte de i København.


De spanske piger dansede en spansk dans for os.

Selvom jeg ikke er en varmblodet spanier, så blev vi alligevel meget glade for Lourdes, hun var en meget, meget sød pige - hun var ikke så god til at tale engelsk, men med mit rustne engelsk, så gik det fint med at tale sammen. Man fornemmer ret tydeligt, at Spanien er et stort land, der er stor forskel på syd og nord, mens vi her i Danmark er mere ens i hele landet.

Katrine til venstre og Lourdes til højre.

Lourdes far er kunstner, han havde lavet et fad helt specielt til vores familie, det blev jeg temmelig rørt over.

Teksten på bagsiden har jeg fået oversat sådan lidt la-la, så hvis du læser spansk, så vil jeg blive glad for en nøjagtig oversættelse :-))

I april var Katrine på klassetur til Barcelona, de elever som havde været udveklset tidligere, var næsten som indfødte, da de kom derned ;-)) Barcelona var en storby, hvor der var et helt andet liv om natten, selv uden for det vandrehjem de boede på, det lå ellers på en meget fin gade, side om side med Prada-butikker (eller hvad de nu hed, jeg er ikke så mærke-fikseret), men om natten var der ludere og lommetyve på hvert gadehjørne. Når man kommer fra Arden, er man altså ikke vant til at se en kæmpe neger-mand udklædt i dametøj og sminke. Eleverne havde også mulighed for at se en fodboldkamp - FC Barcelona på hjemmebane, det måtte de bare ikke sige nej til, jeg betalte gerne de ekstra 450 kr. for det, selvom Katrine ikke er den store fodboldentusiast. Men FC Barcelona !!!


Katrine har været glad for, at hun valgte abroad-linjen og det samme har jeg, det er altid sundt at se andre menneskers kultur, selvom det kun var i en meget kort periode.

Til sommer skal hun så have en studenter-hue med flag på, den synes jeg er flot.

Snart jul.

Jeg får tics, når jeg tænker på, at en del af familien kan finde på at spørge om børnenes ønsker til jul, de forlanger en fuldt opdateret ønskeseddel i oktober, hvis jeg er så heldig, at de venter så længe. Jeg hader ønskesedler, på mig virker det som en bestillingsliste.
Her indskyder jeg lige en lille fortælling om min kære mand, da vi var yngre ville han have en ønskeseddel fra mig, det fik han, og så gik han i gang med at købe tingene fra en ende af - den jul var slet ikke sjov, hvis man skal have en gave, så er overraskelsen og giverens tanke bag, da den største glæde.
Nu er ungerne blevet så store, at de ikke længere leger med eller samler på lego, startwars eller hvad det nu hed, idag er det computer og tøj, de har i hovedet, så hvis giveren ikke har fantasi, så ender det med en stak kontanter.

Min niece fylder 40 om 14 dage, hun har altid en opdateret ønskeseddel på sin pc, både for sig selv og sin søn. Ønskesedlen er inddelt i kategorier - tøj, musik, personlige ting o.s.v. og de ting hun allerede har købt eller fået, de er fjernede, så den hele tiden er lige til at printe. Er det ikke bare for kedeligt, at have så meget styr på tingene?

Hvem er ham Rune Klan?

Min mellemste har snart fødselsdag, hans fætter har foræret ham en billet til Rune Klan i Ålborg på torsdag, moren måtte med skam meddele, at hun slet ikke har styr på ham der Rune Klan, jo jeg ved hvordan han ser ud, men hvad han siger, det aner jeg ikke. Den ekstra billet sønnike har fået, skal faren have æren af at bruge, han er nemlig også klar over, hvem han er ham Rune Klan. Storesøster er misundelig over, at hun ikke har fået en billet, så hun ved også godt, hvem han er ham der Rune Klan. Er det en brist i min almene dannelse? Eller rent held, at jeg ikke har styr på ham der Rune Klan?

Marianne Jelved.

Ældste vil gerne være journalist, det har hun villet lige så længe jeg kan huske. I folkeskolen fik hun altid 11 i sine stile, hun bad nogle gange mig læse dem, inden hun skulle aflevere dem, jeg kunne godt læse dem, men jeg følte mig slet ikke i stand til at vurdere indholdet, hun skriver meget professionelt, sådan som at læse en bog, jeg er slet ikke på det niveau. På gymnasiet får hun også altid høje karakterer i sine stile, så jeg tror, den uddannelse er den rigtige for hende. I virkeligheden skulle hun nok være forfatter, men det er vist for usikker at bygge sit liv på det.

Hun regner med, at søge ind på journalisthøjskolen og medievidenskab på Uni. næste år, men er også indstillet på at arbejde, hvis det glipper. Journalisthøjskolen kræver vist lidt mere erfaring på livet.

Sidste år havde hun filosofi sammen med nogle 3. g'er, en af dem er kommet i mesterlære som journalist på Politiken, hun har været ovre på besøg og han har givet hende nogle råd, m.h.t. kurser og lign.

Idag var der temadag på gym. Ældste havde selvfølglig valgt at være journalist - ansvarshavende redaktør, mindre kunne ikke gøre det ;-)) Marianne Jelved var inviteret derud, for at holde foredrag og ældste havde interviewet hende bagefter - jeg glæder mig til at læse artiklen.

Som I kan høre, er jeg meget stolt af den pige! Jeg plejer at sige, at det eneste jeg ønsker for hende er, at hun bliver lykkelig, men sådan for mig selv, så VED jeg, at hun nok skal blive til noget.

Møgunge.

Jeg blev ringet op fra skolen kl. 10.30 - mellemstes klasselærer spurgte, om jeg var klar over, at han ikke var i skole idag - og nogle lærer havde mødt ham sammen med en anden fra klassen og en et år ældre, de var på vej med toget. Det vidste jeg ikke, og jeg blev stiktosset. Jeg ringede til hans mobil, vennernes mobiler, men de svarede selvfølgelig ikke, så sendte jeg en sms...kl. 10.45 blev jeg ringet op af ham, nu var han hjemme igen og på vej ned i skolen. Jeg har berodret ham til at finde sin klasselærer og give hende en undskyldning. Han sagde, at når han kom hjem, så vil han fortælle, hvorfor han havde dummet sig sådan. Jeg hader løgn, jeg lyver aldrig selv, så det er svært for mig, at forstå ham, men jeg må gøre et forsøg.

Han sagde: "Først sagde jeg nej, men så glemte jeg at tænke mig om". Det er nok det der er hans store problem. Lærerne havde grinet og sagt: "Når I pjækker, så skal I ikke tage med toget, der hvor lærerne kommer med toget" - de havde også sagt, at de ikke ville foretage sig yderligere, nu når det var første gang.

Jeg tænker, at jeg skal slappe af, han har ikke slået nogen ihjel, bare pjækket. Jeg har selv været strid, da jeg var ung, så jeg kender godt turen.

Stille weekend.

Drengene skal til Tornby Cup i weekenden. Viktor skal afsted for anden gang og Magnus for fjerde gang. Sidste år var vildt underligt, det var første gang, de var afsted begge i en weekend, her var så stille... Det er især underligt, fordi de aldrig er blevet passet ude i en weekend, såvidt jeg husker er alle 3 børn blevet passet ude i en nat en gang. De har selvfølgelig været på tur med skolen, besøgt venner og overnattet men aldrig på en gang.

Har du husket?

På Liselottes blog snakkes om at være distræt. Jeg kom lige til at tænke på, da jeg havde fået yngste, han lå i en lift, vi var i den lokale kiosk, da jeg var færdig med at handle, betalte jeg, tog de to store i hånden og gik ud af butikken. Da jeg havde sat mig ind i bilen, var der et eller andet der ringede - har jeg ikke glemt noget? Ups, jeg har jo også en nummer 3, som skal med hjem. Da jeg luskede tilbage for at hente, var hele kioskens personale ved at trille om af grin, de sagde: "Nå vi troede ikke, du ville have ham med hjem".

Sccchhhhh mor sover.

Når ungerne bliver større, er de ikke til at drive i seng, det kan godt være lidt besværligt, når mor altid har været A-menneske og efter jeg er blevet syg, så ser jeg dyner ved 21-tiden. Iaftes gik min mand også kold tidligt, så kl. 22, da mellemste kom hjem fra klubben, lå vi i sengen, far sov og mor læste, mens hun ventede på, at alle var hjemme, så hun kunne sove. "Er i allerede gået i seng?" var hans kommentar, inden han tog med en kammerat hjem. Senere hørte jeg banken på yderdøren og ældste lukkede op, det var en veninde, som havde brug for et sted at sove, hvorfor? Det ved jeg ikke, men iaften får jeg nok historien. Jeg har altid sagt, at jeg elsker, at mine børn bliver ældre, jeg er for det første ikke særlig vild med små børn, jeg kan bedre li', når man kan snakke fornuftigt med dem og for det andet, så er det bare nemmere, ikke at skulle klare alt for dem. Men m.h.t. sengetid, så er det altså nemmere, når de er små!

2 på langs.

Her til morgen var der to drenge som havde hovedpine, den mindste var også svimmel og varm, så de fik lov til at blive i sengen. De er ikke sådan meget syge kan jeg mærke, de lister op indimellem og tager et glas vand og rister brød, men pyt de har ikke haft så mange sygedage i årenes løb, så det går nok.
Jeg har været ude at handle, selvom regnen sjasker ned, men med regnjakke og paraply, så gik det fint, den frisk luft var i hvertfald dejlig. Derefter fik jeg hentet endnu et par chiklit bøger på biblioteket. Nu vil jeg lige strikke de sidste pinde på mit tørklæde - i eftermiddag vil jeg se, om jeg kan få manden til at køre mig til Hobro efter nyt garn, jeg må bare strikke et sort/hvidt tørklæde, det kan jeg bare mærke.

Den mindste.

Imorgen fylder min mindste unge 11 år. Som tiden løber. Jo ældre de bliver, jo mindre ser man til dem. Ældste er optaget af lektier og arbejde. Mellemste er vild med sport - han dyrker fodbold og håndbold, derudover er han i den alder, hvor han kan begynde at komme i ungdomsklubben om aftenen, så han er til klubaften mandag, onsdag og fredag, heldigvis at det passer med sporten tirsdag og torsdag - plus kampe i weekenden. Den mindste går til svømning om mandagen og håndbold tirsdag og torsdag plus kamp i weekenden. Så aftensmaden her i huset er tilrettelagt efter diverse sportsarrangementer. Tirsdag og torsdag spiser vi som regel allerede kl. 16.30 - ellers ville kl. blive 21 og det er altså for sent for mig, jeg kan finde på at gå i seng kl. 21. I flere år har min mand været fodboldtræner, men det har han heldigvis droppet, så han ikke også hænger i en snor hver aften. Har jeg nævnt, at jeg er herhjemme og det er mig som skal få det hele til at klappe?

St. Økssø.

I fredags var vi på tur med 5.b. Sammen med forældre og søskende mødtes vi ved St. Økssø i Rold Skov kl. 17.30 med vores medbragte mad. Maden blev stillet på et bord, og vi kunne så tage, hvad vi havde lyst til.
Som altid havde vi en hyggelig aften. 5.b er en meget velfungerende klasse, takket være nogle engagerede lærere. Forældrene fungerer også godt sammen, så vi møder altid talstærkt frem.

Med min ældstes klasse var det lige omvendt, børnene fungerede dårligt og forældrene var ikke særlig vilde med sammenkomster - i 7. klasse aflyste vi alle fødselsdage og sammenkomster, fordi det altid endte med sure børn, børn som var kede af det og børn som var uvenner.

Fisk.

Sommeren er heldigvis blevet brugt på andet end mig og mit helbred.

Viktor var på fisketur med sin far, han kom hjem og fortalte om fisken som var ligeså lang som hans ben - denne gang var det ikke en fiskehistorie.

Brækket arm.

Mon min mand snart kan få løn som chauffør for lægevagten/skadestuen på Aalborg Sygehus? I sidste uge var det mig han skulle køre derud, onsdag aften måtte han på skadestuen med vores yngste, han havde brækket en knogle i hånden.

Strandhåndbold i Aalborg

Sådan kan vejret ændre sig fra det ene øjeblik til det andet.

Imorges tog mellemste til strandhåndbold i Aalborg, vejret var overskyet og blæsende. Jeg havde lovet, at jeg ville komme over middag, så jeg kunne tage nogle billeder, men lysten var ikke stor, da jeg tog afsted kl. 12. Jeg havde jakke, tørklæde og strømper med, klædt på til efterårsagtigt vejr.

Da jeg kom frem til Aalborg - lige ved siden af Egholm-færgen - var vejret i hurtig bedring, og inden kampen kl. 13.30 var det helt ok, så jeg fik taget en bunke billeder.

Angreb og forsvar.

Sådan kan vejret ændre sig - heldigvis.

Strandhåndbold

Imorgen skal mellemste spille strandhåndbold i Aalborg. Det er altså ikke særlig sjovt i regn og blæst, så jeg håber, at solen vil skinne bare lidt. Sidste år var vi i Grenå på en dejlig solskinsdag i august.
Sikke en dag.

Du kan se flere billeder fra dagen her - strandhåndbold 2006.

Eksamensangst

Idag skulle ældste til mundtlig eksamen i filosofi. Af forskellige grunde er de to 2. g'er som har haft filosofi sammen med en flok 3. g'er, for at få valgfagene til at gå op næste år. Ældste var overbevist om, at hun var totalt lost i faget, hun følte ikke, at hun havde den mindste forståelse eller bare den mindste fornemmelse af faget, 3. g'erne havde tilbudt hende hjælp til eksamenslæsning, men det var af uransaglige årsager heller ikke blevet til noget, en af dem havde været så flink at nævne, at hun jo ikke havde været "den skarpeste kniv i skuffen" i timerne. Så weekenden er blevet brugt med næsen i bøgerne til langt ud på natten. Imorges tog hun afsted godt bleg om næsen og inden eksamen havde hun været ude at kaste op, så det var rigtig fint, at det lykkedes hende at bevare kontrollen og score et 10-tal efter den nye skala.
Jeg er altså rigtig stolt af den pige.

Cykeltur i heden

4.b - min mindstes klasse var på cykeltur i heden. De skulle besøge en klassekammerat i Rold. Som den eneste i klassen bor han på en gård med dyr. Det var en god dag med køretur med traktor og vogn, besøg hos køer og kvier, hop i trampolin og mad og saftevand.

Jeg havde været så genial, at jeg havde iført min søn en sort t-shirt, så han var godt varm, da han kom hjem. En klassekammerat var blevet dårlig af varmen, han havde siddet i solen for længe, pludselig blev læreren opmærksom på ham og konstaterede udslæt på kroppen, han var også utilpas, så han blev lagt ned og fik en masse vand. Heldigvis gik det over igen.

Jeg bor så strategisk rigtigt, at jeg kunne tage billeder af dem, da de kom cyklende hjem kl. 13.

Støvring tur-retur.

Ældste går i 2. g på Støvring gymnasium, det er hun meget glad for, og hun har udviklet sig rigtig meget i de snart to år. Hun lærer en bunke nye at kende, det er også rigtig godt, men hendes "gå-i-byen-veninder" bor lidt længere væk, end da de var udvalgt i den lokale folkeskole. Idag har hun været på job i Fakta fra kl. 8 til kl. 17 - rigtig dejligt varmt ;-). Hurtigt hjem og et bad - en fødselsdag i Sørup var planlagt kl. 19, men ak DSB er blevet helt vildt overraskede over, at der findes sommer i Danmark, så toget var næsten en time forsinket, så mor måtte endnu engang agere chauffør - jeg gør det gerne. Når jeg tænker på de snart 18 år der er gået med lynets hast, så kan jeg godt se, at afskeden er kommet nærmere. Hun taler om lejlighed i Århus om et år - sammen med en god veninde. Jeg glæder mig på hendes vegne, men det bliver også tomt. Jeg nyder hende, alle de der teenageting jeg har hørt om, det har jeg egentlig aldrig oplevet, hun er en dejlig, smuk og klog pige, som jeg er meget stolt af - vi skændes stort set aldrig, men har nogle dejlige samtaler, som gør mig varm indeni.
I nat vil hun feste i Ålborgs natteliv. Jeg håber, at det bliver en dejlig aften og nat.

Bornholm

Min søn kom hjem iaftes, efter 5 dage på 6.-klasses-tur med skolen. Han er arveligt belastet, han har fået "foto-af-alting-genet", derfor havde jeg sendt et digitalt kamera med ham, men var lidt i tvivl, om han ville gide og huske, at tage billeder af alt og intet. Heldigvis havde han 235 gode billeder - jubiiiiii. Jeg har haft fornøjelsen af at redigere alle billederne idag, det varede det meste af dagen, at få dem rettet op o.s.v. Til sidst blev de lagt på min foto-hjemmeside, så de kan se med, hvis de gider.

Jeg mindes min tur til klippeøen med skolen, ups det var i august 1975, bagende varmt, paradisbakkerne var lukkede p.g.a. brandfare, så jeg fik aldrig lov til at rokke med rokkestenen, men hvor havde vi det dejligt.