mandag den 8. oktober 2007

Hvem er ham Rune Klan?

Min mellemste har snart fødselsdag, hans fætter har foræret ham en billet til Rune Klan i Ålborg på torsdag, moren måtte med skam meddele, at hun slet ikke har styr på ham der Rune Klan, jo jeg ved hvordan han ser ud, men hvad han siger, det aner jeg ikke. Den ekstra billet sønnike har fået, skal faren have æren af at bruge, han er nemlig også klar over, hvem han er ham Rune Klan. Storesøster er misundelig over, at hun ikke har fået en billet, så hun ved også godt, hvem han er ham der Rune Klan. Er det en brist i min almene dannelse? Eller rent held, at jeg ikke har styr på ham der Rune Klan?

6 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej, der

Rune Klan er en stnd-upper der bruger tryllekunst som en vigtig del i sine shows.

Manden er latterlig morsom - jeg har oplevet ham et par gange. Hvis du har en billet til overs, så vil jeg da gerne...;-)

Kagekonen sagde ...

jeps, det er en brist (hi-hi)...

allan har fortalt hvem han er, så jeg vil bare fortælle, at vi skal ind og se og høre ham den 19 oktober, og vi glæææææder os.

Joan sagde ...

Jeg er også en af dem, som er TOTAL vild med Rune Klan. Den mand er genial.

Helle K. sagde ...

Allan - det lyder spændende med tryllekunst, måske skulle jeg give manden en chancen, datteren må have noget på dvd eller lign. Vi fik kun to billetter, så desværre ;-))
Kagekonen: Ups - jeg kan ikke li' at have en brist. Jeg er spændt på at høre, hvad min mand synes, han er ikke den mest moderne hvad musiksmag angår.
Joan: Ligefrem genial, så kan de jo roligt glæde sig.
Nu er det måske ligefør jeg skal være misundelig over, at jeg ikke skal med.

Ella sagde ...

Ham er jeg helt vild med - han er morsom på en vidunderlig underspillet måde :-)

Helle K. sagde ...

Ella - det lyder mere og mere som om det var mig som skulle have haft den anden billet...