tirsdag den 9. oktober 2007

Snart jul.

Jeg får tics, når jeg tænker på, at en del af familien kan finde på at spørge om børnenes ønsker til jul, de forlanger en fuldt opdateret ønskeseddel i oktober, hvis jeg er så heldig, at de venter så længe. Jeg hader ønskesedler, på mig virker det som en bestillingsliste.
Her indskyder jeg lige en lille fortælling om min kære mand, da vi var yngre ville han have en ønskeseddel fra mig, det fik han, og så gik han i gang med at købe tingene fra en ende af - den jul var slet ikke sjov, hvis man skal have en gave, så er overraskelsen og giverens tanke bag, da den største glæde.
Nu er ungerne blevet så store, at de ikke længere leger med eller samler på lego, startwars eller hvad det nu hed, idag er det computer og tøj, de har i hovedet, så hvis giveren ikke har fantasi, så ender det med en stak kontanter.

Min niece fylder 40 om 14 dage, hun har altid en opdateret ønskeseddel på sin pc, både for sig selv og sin søn. Ønskesedlen er inddelt i kategorier - tøj, musik, personlige ting o.s.v. og de ting hun allerede har købt eller fået, de er fjernede, så den hele tiden er lige til at printe. Er det ikke bare for kedeligt, at have så meget styr på tingene?

6 kommentarer:

Unknown sagde ...

Ja, ved du hva!! Ideen er egentlig fin nok, men.. Mine børn ønsker sig kun penge, så det er så nemt :-) Men bedste ber også altid om en ønskeseddel i oktober.. Men får den sjældent før december alligevel, og vi har da fået gaver hvert år *gg*

Helle K. sagde ...

Det er vel fordi, de er bange for, at købe noget som skuffer, men mine børn har altid været glade for de ting de har fået, så måske er det bare fordi de ikke har lidt fantasi.

Kagekonen sagde ...

Ønskesedler er både godt og skidt. Selv hører jeg faktisk til typen der har en (næsten) opdateret liggende på computeren klar til print. Det startede med at jeg lagde små sedler i min kalender når jeg havde set en ting jeg godt kunne li' men ikke helt følte akut behov for at eje. Nu er det mere en liste over, hvad jeg gerne vil ha' hvis der lige er lidt overskud en måned eller noget... Min mand har en tilsvarrende og han er også rigtig god til at skrive på, hvis han lige hører noget musik i radioen som vi ikke har eller ser en anmeldelse af en bog han gerne vil læse (han læser faktisk kun i sine ferier).

Som du ser er vores ønske sedler ikke bare "bestillingssedler" men faktisk lavet mest til os selv. Men beder nogen om den så får de den med en tilføjelse om, at jeg elsker overraskelser og oplevelser.

Helle K. sagde ...

Når det kører som hos jer, så er det til glæde for alle. Jeg ønsker mig næsten bare aldrig noget, bøger låner jeg på bib., musik går jeg ikke vildt meget op i, så det er lidt større ting og dem skal jeg jo kun ønske af min mand - eller måske min mor;-))

MrsCute sagde ...

Enig, enig, enig. Hader også selv de der bestillingslister. Men forsøger dog at lære mine poder, at de ikke kan få alt, men må skrive det på ønskesedlen og så krydse fingre for at de får det. Jeg beder som regel selv om ønskesedler, men bruger dem til at pejle mig ind på børnenes interesser lige nu, så jeg kan finde en rigtig god ting, som de ikke selv havde tænkt på. Og så hører vi også til dem, der har online ønskesedler liggende året rundt - og de opdateres hele tiden. For sådan vil de fantasi-forladte familiemedlemmer gerne have det. :-)

Helle K. sagde ...

Hej MrsCute og tak fordi du kiggede ind ;-) Når børnene er mindre, som dine, så synes jeg som regel, at det er nemmere at finde på ønsker - som kan forventes at blive til julegaver. Mine børn er 11, 14 og 18 og ønskerne er noget meget bestemt mærketøj og nogle fancy ting til computeren, ikke så meget samleting og lign. Mindste er glad for at læse, men han har en aftale med mig, når han er færdig med en Harry Potter, så får han den næste - det er samtidig frilæsning i skolen. Jeg har da lært, at der er andre end min niece, som har styr på ønskerne...