Min bedstefar.

Iaftes faldt jeg pludselig over billedet af min bedstefar, det fik nogle tanker igang - også nogle som jeg egentlig ikke har haft før.

Min bedstefar døde i 1970, 70 år gammel. Nogle år efter hans død, så min mor billedet af ham i en avis, under billedet stod, at det var en svensk skovarbejder. Min mor ringede til avisen, hun fortalte, hvem det egentlig var og samtidig fik hun en kopi af billedet - hun havde aldrig set det før.

Min bedstefar boede lige ved siden af os.

Min bedstefar købte vingummi til mig hver søndag.

Min bedstefar opfyldte alle mine ønsker, også hvis han skulle cykle til nabobyen, tage rutebilen til Hobro eller beordre min mor til at køre længere for at opfylde det.

Min bedstefar gav mig ridetur på sine knæ.

Min bedstefar sang gamle sange for mig.

Min bedstefar fortalte vittigheder og gåder.

Min bedstefar gad at læse Troldepus for mig.

Min bedstefar smurte rugbrød med sennep til mig.

Hos min bedstefar måtte jeg laver huler i stuen, jeg brugte alle møbler og tæpper, hvis tæpperne ikke kunne sidde fast, klippede jeg huller, så de kunne sidde fast på stolenes ryglæn. Når min mor skældte mig ud, sagde min bedstefar altid: "Lad hende dog more sig".

Min bedstefar og jeg cyklede lange ture i skoven, min mor vidste, at han havde dårligt hjerte, men hun regnede med, at jeg selv kunne finde hjem, hvis det blev nødvendigt.

Min bedstefar overbeviste mig om, at jeg var verdens ottende vidunder, jeg kunne ikke gøre noget forkert.

Min bedstefar blev aldrig sur, gal eller vred.

Min bedstefar havde et rum i kælderen, som var fyldt med sodavand, en kasse af hver slags, så jeg selv kunne vælge den jeg havde lyst til - jeg tror faktisk ikke, at jeg drak særlig mange, men nogle gange var der kammerater, som gerne ville med på besøg hos bedstefar.

Min bedstefar var min bedste og eneste ven, indtil han døde.

Min bedstefar hed Kristian, begge mine drenge hedder Kristian til mellemnavn.

Min bedstefar er ansvarlig for, at jeg altid har haft stor tro på mig selv, selvom min opvækst ikke var videre nem senere i livet, så var jeg inderst inde helt overbevist om, at jeg duede til noget. Jeg har egentlig altid undret mig over, at jeg havde en slags indbygget selvtillid, jeg har egentlig aldrig kunnet forstå, hvor den kom fra, men iaftes, hvor jeg pludselig blev mindet om min bedstefar og fik gang i mine minder, vidste jeg pludselig hvorfor!

Tak bedstefar, som helt sikkert holder øje med mig oppe fra sin himmel.

St. Økssø.

I fredags var vi på tur med 5.b. Sammen med forældre og søskende mødtes vi ved St. Økssø i Rold Skov kl. 17.30 med vores medbragte mad. Maden blev stillet på et bord, og vi kunne så tage, hvad vi havde lyst til.
Som altid havde vi en hyggelig aften. 5.b er en meget velfungerende klasse, takket være nogle engagerede lærere. Forældrene fungerer også godt sammen, så vi møder altid talstærkt frem.

Med min ældstes klasse var det lige omvendt, børnene fungerede dårligt og forældrene var ikke særlig vilde med sammenkomster - i 7. klasse aflyste vi alle fødselsdage og sammenkomster, fordi det altid endte med sure børn, børn som var kede af det og børn som var uvenner.

For pokker da også.

FCK spiller fodbold mod Benfica, de har haft utallige chancer, netop som jeg sagde til mig selv, det her kan da godt ende galt - med alle de brændte chancer, så scorede Benfica. Sikke noget p..

Jeg hader røg.

Jeg har aldrig været rigtig ryger, men har i mange år været selskabsryger - jeg har i gennemsnit været i byen 2 gange om året, så det har ikke været meget. I flere år har jeg slet ikke røget - fx når jeg har været gravid og fået børn - altså mens jeg ammede. Den dag jeg kom hjem fra sygehuset med min datter - for 18 år siden - blev rygning forbudt hjemme hos os og heldigvis, 2 af vores børn har alligevel haft astma. Min datter ved godt, at hendes veninder skal gå ned og udenfor, hvis de skal ryge, inden de skal i byen og det plejer de at gøre. I fredags var de 6 piger, som hyggede inden byturen og da jeg kom ud i gangen, kunne jeg med det samme lugte røg. Jeg måtte virkelig tage mig sammen, for ikke at løbe op, flå døren op og råbe - men heldigvis var jeg diplomatisk og sagde til dem, at de altså måtte gå udenfor, hvis de skulle ryge - jeg kan bare ikke klare røg indenfor. Det er blevet meget værre siden jeg har været syg - jeg blev tudet ørerne fulde på sygehuset, at rygning bare er det værste. Min mands ældte bror har KOL - altså rygerlunger, han er meget handikappet af det. Min svigermor døde af lungekræft, da min mand var 12 år gammel. Så jeg synes, at man skal lade være med at ryge! Især synes jeg det er synd, når unge mennesker ryger.

Hals igen - igen.

I søndags fejrede min svigerinde sin 62 års fødselsdag. Vi mødtes i Halshytten og drak cacao og spiste boller. Derefter gik vi til stranden, den friske fødselar var selvfølgelig i vandet, jeg havde glemt min badedragt, så jeg gik glip af badningen, øv jeg er ellers en vandhund.

Mens hun badede sad hendes trofast væbner vagt ved hendes håndklæde og tøj, det er nemlig IKKE en vandhund, men en landhund, så den følger ikke med ud.
Vi havde en dejlig dag, hvor vi hyggede os og blev blæst godt igennem. Senere grillede vi på terassen, men spiste indenfor, da blæsten var lidt skrap.

Ud i det blå.

I lørdags kørte vi en tur i omegnen. Nærmere bestemt til Oue Kirkegård, hvor min svigerfar og svigermor er begravede, det er også den kirke vi blev gift i, for 23 år og 3 måneder siden - hold da helt op som tiden er løbet. Dernæst til Stinesminde, hvor min mand skuede ud over sin barndomsudsigt og måske lige fik et par minder forbi nethinden.

Fisk.

Sommeren er heldigvis blevet brugt på andet end mig og mit helbred.

Viktor var på fisketur med sin far, han kom hjem og fortalte om fisken som var ligeså lang som hans ben - denne gang var det ikke en fiskehistorie.

Det Danske Sygehusvæsen.

Man hører så ofte, at folk beklager sig over den behandling de har fået i Det Danske Sygehussystem, men jeg må sige, at jeg føler mig rigtig godt behandlet og taget hånd om. Normalt kan man jo ikke lige ringe og tale med en læge på sygehuset, men jeg har haft nogle problemer med min arm efter min indlæggelse, jeg var efterhånden blevet nervøs, så idag ringede jeg og talte med sekretæren på neurologisk afdeling i Aalborg, hun ville tale med overlægen, som jeg havde været til samtale med inden jeg blev udskrevet. Kl. 15.30 ringede han tilbage til mig, vi fik en rigtig god snak og han kunne heldigvis berolige mig - han rundede af med at sige, at jeg altid skulle ringe tilbage, hvis jeg var i tvivl, blev bange eller havde spørgsmål. Det gjorde mig så varm, at han tog sig tid til mig - jeg så jo hvor travlt der var med de indlagte patienter.

Ups...

Igår var jeg ved at eksperimentere med min medicin. Normalt tager jeg to piller om morgenen á 5 mg. men igår tog jeg kun en - for at se om jeg ville blive fri for kvalme. Deborah var lidt bekymret for mine eksperimenter, det fik mig til at tænke - så jeg valgte at tage den anden pille iaftes. Da jeg havde taget den, opdagede jeg pludselig, at det slet ikke var den sædvanlige dosis - jeg har lige fået nyt medicin og det var med nye navne - og åbenbart også nyt indhold, så den var på 12,5 mg. D.v.s. jeg havde taget den sidste af de gamle om morgenen - altså 5 mg. men den nye på 12,5 mg. om aftenen, så jeg havde fået ekstra...heldigvis kan man sige, at jeg ikke tog to af de stærke om morgenen, så ved jeg ikke hvad der kunne være sket - behandlingen af for højt blodtryk går jo ud på, at sænke det ved at få hjertet til at slå langsommere - den ene slags medicin - og ved at hæmme nogle ACE-hæmmere - den anden slags medicin.
Jeg tog det rimelig roligt, jeg målte mit blodtryk og blev enig med mig selv om, at jeg nok skulle kunne klare det og så lagde jeg mig til at sove ;-)) Heldigvis vågnede jeg frisk og frejdig imorges. Men jeg tror nok, at jeg er kureret for at "prøve mig lidt frem". Så fra imorgen tager jeg den ordinerede mængde og må så snakke mig til rette med lægen, hvis den skal ændres.

Uartig.

Idag har jeg været rigtig slem...jeg har kun taget halvdelen af den dosis jeg skal have af den ene slags medicin, så har jeg ingen kvalme idag. Jeg må så håbe, at blodtrykket holder sig i ro.

Sommeren 2007.

Sommeren 2007 har været elendig, både vejret og mit liv. Jeg håber, at jeg snart kan se tilbage på en periode som var, men jeg er så påvirket af den medicin jeg får, at jeg endnu ikke kan fungere normalt. Svimmel og utilpas indtil sidst på eftermiddagen. Der er så mange ting jeg gerne vil med mit liv, men jeg magter det ikke. Jeg ved godt, at jeg skal være glad og taknemmelig fordi jeg er i live, men livet skal vel også være til at holde ud at leve? Jeg beklagede mig imorges til min datter, hun sagde så fornuftigt, at det vel er at foretrække fremfor alternativet...
Heldigvis var undersøgelsen af hjertet ok. Der er kun de forandringer som de fleste med for højt blodtryk får.

Brækket arm.

Mon min mand snart kan få løn som chauffør for lægevagten/skadestuen på Aalborg Sygehus? I sidste uge var det mig han skulle køre derud, onsdag aften måtte han på skadestuen med vores yngste, han havde brækket en knogle i hånden.

Blodprop

Så hurtigt kan det gå...
Tirsdag aften fik jeg en blodprop. Det var heldigvis en blodprop som passerede uden at lave skader - jeg har kun lidt føleforstyrrelser. Jeg sad i sofaen og fik synsforstyrrelser, da jeg ville rejse mig, kunne jeg ikke bevæge armen. Vi ringede til vagtlægen og kørte til Aalborg. Jeg blev indlagt og har været igennem et utal af undersøgelser, CT, MR og ultralydsscanninger. Blodprøver o.s.v. Jeg har fået blodfortyndende behandling og det skal jeg fortsætte med resten af livet. På tirsdag skal jeg til samtale i Hobro vedr. hjerteundersøgelsen, lægen i Aalborg sagde, at der vist nok var nogle forstyrelser som kræver behandling. Jeg har også forbud mod at køre bil i 3 måneder, så jeg er stækket.
I onsdags fyldte min ældste datter 18 år - jeg fik heldigvis lov til at komme hjem til kaffe om aftenen, mod af jeg lovede, at jeg ville være gæst og ikke røre en finger. Min familie - mand og børn - har været storslåede, de har gjort rent, ryddet op og klaret det hele til UG.
Jeg har ikke kræfter til at skrive mere. Godnat.