Viser opslag med etiketten min mand. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten min mand. Vis alle opslag

tirsdag den 2. oktober 2007

Kærlighed.

Hos Lene har jeg læst om minder og hos Helle om en speciel dato, som har betydning for hende. Disse indlæg fik mig til at spekulere lidt på, hvorlænge jeg har kendt min mand - snart 27 år.

Siden maj 1982 har billedet ligget i min tegnebog, det er taget på Marinestation Anholt, hvor han var soldat dette år, billedet er meget slidt, det har nemlig været i min tegnebog hver eneste dag siden. For mig har dette billede altid kunnet vække min hjertebanken, hvis han er rigtig dum og irriterende, så kan jeg bare finde dette billede, så kan jeg huske, hvad jeg faldt for, mit hjerte begynder at dunke og jeg ved, at jeg elsker ham.

søndag den 30. september 2007

Hvad sker der lige?

Når manden som ellers aldrig kunne drømme om at drikke en kop the pludselig snakker i søvne om the. "Den er alt for varm - - - - - - - - den the" citat slut. Har han en britisk gentleman gemt inde i sig, en gentleman som nu stikker bowleren frem?

mandag den 13. august 2007

Ud i det blå.


I lørdags kørte vi en tur i omegnen. Nærmere bestemt til Oue Kirkegård, hvor min svigerfar og svigermor er begravede, det er også den kirke vi blev gift i, for 23 år og 3 måneder siden - hold da helt op som tiden er løbet. Dernæst til Stinesminde, hvor min mand skuede ud over sin barndomsudsigt og måske lige fik et par minder forbi nethinden.