tirsdag den 28. august 2007

Jeg hader røg.

Jeg har aldrig været rigtig ryger, men har i mange år været selskabsryger - jeg har i gennemsnit været i byen 2 gange om året, så det har ikke været meget. I flere år har jeg slet ikke røget - fx når jeg har været gravid og fået børn - altså mens jeg ammede. Den dag jeg kom hjem fra sygehuset med min datter - for 18 år siden - blev rygning forbudt hjemme hos os og heldigvis, 2 af vores børn har alligevel haft astma. Min datter ved godt, at hendes veninder skal gå ned og udenfor, hvis de skal ryge, inden de skal i byen og det plejer de at gøre. I fredags var de 6 piger, som hyggede inden byturen og da jeg kom ud i gangen, kunne jeg med det samme lugte røg. Jeg måtte virkelig tage mig sammen, for ikke at løbe op, flå døren op og råbe - men heldigvis var jeg diplomatisk og sagde til dem, at de altså måtte gå udenfor, hvis de skulle ryge - jeg kan bare ikke klare røg indenfor. Det er blevet meget værre siden jeg har været syg - jeg blev tudet ørerne fulde på sygehuset, at rygning bare er det værste. Min mands ældte bror har KOL - altså rygerlunger, han er meget handikappet af det. Min svigermor døde af lungekræft, da min mand var 12 år gammel. Så jeg synes, at man skal lade være med at ryge! Især synes jeg det er synd, når unge mennesker ryger.

2 kommentarer:

Deborah sagde ...

Måske du skulle give din datter en rigtig god grund (motivation) til IKKE at ryge også!! Det er skrækkeligt! Ihvertfald forklare hende det meget nøje, hvilke skader det gør. Ens lunger er ikke ordentligt udviklet før man er 18, og jo yngre man er jo mere skade gør røgen selvfølgelig. Ikke at det nogensinde er godt. Jeg lider selv, ikke kun p.g.a. rygningen men også fordi jeg er for tidligt født med dårlige lunger. Ingen vidste at mine lunger havde taget skade og da jeg blev ældre og så røg nogen år, har det selvfølgelig ikke gjort sagen bedre!!! Håber du kan få hende til at stoppe!!!

Helle sagde ...

Heldigvis ryger hun ikke, men den fredag aften, havde hun prøvet at "pulse", altså ryge uden at indhalere, det havde de andre sagt var uskadeligt, men det kunne jeg så fortælle, at det ikke er. Jeg har aldrig forbudt mine børn at ryge, jeg tror ikke på forbud, men vi har snakket meget om det, de to store har haft astma, så jeg har fortalt, at deres lunger ikke kan tåle, at de ryger. Hun sagde, at hun ikke ville forsøge sig med pulseriet igen, det håber jeg så er rigtigt - men jeg ved godt af erfaring, at når sprutten går ind, så går forstanden ud!
Når man er ung, så tror man, at man er udødelig, men det finder man så ud af senere, at man ikke er.
Blev du født meget for tidligt?