lørdag den 13. oktober 2007

Ris til egen r..

Tænk at være 45 år gammel og så ikke være klogere. Igår downloadede jeg Wordpress, sådan bare for at finde ud af, om jeg godt kan, og det kunne jeg, men i starten var der problemer fordi udbyderen ikke havde fået lavet de ting han skulle, før jeg kunne oploade - så gik der tid med det. Dernæst skulle jeg oprette database og oploade wordpress, skulle lige finde ud af hvor det skulle placeres - så gik der tid med det. Så kom jeg til at rode rundt med lay-outet - så gik der tid med det. Alt dette selvom jeg godt ved, at jeg ikke skal køre på indtil jeg er brugt op, så da min håndværker kom hjem kl. 15.30 og sagde to forkerte ord til mig, så tudede jeg - jeg kunne mærke, at det var træthed og fordi min krop gjorde ondt. Det har jeg gået på Smerteklinikken i lang tid for at lære, at håndtere smerten, men har jeg lært det, når det endelig kommer til stykket, nix fru nielsen bliver ved til hun tuder. Idag har jeg det som om jeg har influenza - bare for, at I skal vide hvordan det er.... altså ris til egen r..

Hvis en eller anden der allerede har wordpress læser med, så har jeg lige et spørgsmål. Kan man (ja det kan man, men hvordan) flytte en gammel blog fra blogger over på wordpress, uden at skulle lave slavearbejde? Hvis du kun gider skrive ja eller nej, er det ok, så må jeg selv finde ud af hvordan, men jeg vil også blive glad for et par stikord ;-))

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej Helle.

Du får lige et kram, det har du vist behov for :-)

Jeg ved ikke hvordan det virker, men hvis du går ind under MANAGE og så under IMPORT, kan man vælge at importere fra bla. Blogger.

god fornøjelse.

Lene sagde ...

Kan du nu passe på dig selv i dag og tage det HELT roligt. Man skal respektere sin krop, men det er vi mange, der ikke gør.
Ha en god weekend :-)
Og wordpress tør jeg slet ikke begive mig ud i, så jeg er imponeret :-)

Sifka sagde ...

Jeg sidder ligesom du og roder, og jeg er endda tilmeldt et kursus i wordpress, men i øjeblikket kører stressen, og jeg kan ikke finde ud af en døjt af det jeg lærte forleden.

Jeg håber på at tingene snart blir overskuelige igen. Jeg kan nemlig også finde på at køre løs indtil tårerne sprøjter.

Helles vejledning i import af blogger er korrekt, så meget kan jeg da huske.

God lørdag og held og lykke med projektet:)

Helle K. sagde ...

Tak Janne, det var lige det jeg trængte til. Jeg vil forsøge at overflytte, når jeg lige har hygget mig lidt med sofaen på ryggen.
Det skal jeg nok Lene, nu har jeg været til åbent hus hos min niece, hun fylder 40 om en uge. Du har ret, det skal læres, at lytte til kroppen. Tak jeg vil nyde vejret, oktobers vejr er jeg vild med.
Wordpress er ikke slem, når man har lidt tjek på hjemmesider i forvejen, det svære er html koder, der er jeg meget grøn.
Har du fået det lagt op Sifka? Jeg har et link til et sted, hvor det er forklaret, men det er godt specielt til min udbyder...
Her har jeg lært...

http://www.mspot.dk/wordpress-pa-surftown-webhotel-guide-til-installation

Det er svært at stoppe, når man først er kommet i gang, ikke?

Tak for kommentarer og interesse - god lørdag til jer.