Snart jul.

Jeg får tics, når jeg tænker på, at en del af familien kan finde på at spørge om børnenes ønsker til jul, de forlanger en fuldt opdateret ønskeseddel i oktober, hvis jeg er så heldig, at de venter så længe. Jeg hader ønskesedler, på mig virker det som en bestillingsliste.
Her indskyder jeg lige en lille fortælling om min kære mand, da vi var yngre ville han have en ønskeseddel fra mig, det fik han, og så gik han i gang med at købe tingene fra en ende af - den jul var slet ikke sjov, hvis man skal have en gave, så er overraskelsen og giverens tanke bag, da den største glæde.
Nu er ungerne blevet så store, at de ikke længere leger med eller samler på lego, startwars eller hvad det nu hed, idag er det computer og tøj, de har i hovedet, så hvis giveren ikke har fantasi, så ender det med en stak kontanter.

Min niece fylder 40 om 14 dage, hun har altid en opdateret ønskeseddel på sin pc, både for sig selv og sin søn. Ønskesedlen er inddelt i kategorier - tøj, musik, personlige ting o.s.v. og de ting hun allerede har købt eller fået, de er fjernede, så den hele tiden er lige til at printe. Er det ikke bare for kedeligt, at have så meget styr på tingene?