Viser opslag med etiketten navlepilleri. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten navlepilleri. Vis alle opslag

lørdag den 13. oktober 2007

Nu dufter jeg godt.

Min elskede svigerinde har sendt mig en fødselsdagsgave, et gavekort til Matas, så jeg var ude at købe duftevand igår.

Jeg købte Burberry Brit - uhm, den dufter skønt, min datters kommentar: "Hvorfor købte du ikke den, du ønsker dig?" Det var jo et godt spørgsmål, men jeg havde lige glemt, at jeg ønskede mig Georgio Armani Mani, så den må jeg satse på næste gang.

fredag den 12. oktober 2007

En tiger i tanken.

Jeg læste lige min profil, der står at jeg er en tiger - hmmmm det føles som en lidt tandløs tiger, måske kan jeg drille den lidt og få den til at blive vild?

torsdag den 11. oktober 2007

Imorgen skal der løbes.

Skolernes motionsdag finder sted imorgen, som sædvanligt er det fredagen før efterårsferien. Mine drenge skal løbe 10 km., det synes jeg, er ret sejt. De starter ved skolen, løber ind t il St. Økssø, rundt om søen og tilbage igen.
Jeg kunne godt ha' ønsket mig, at der havde været lidt mere fokus på motion, dengang jeg gik i skole. Når man som jeg er opvokset i et hjem, hvor der ikke var tradition for, at man var udøvende sportsmand, så kunne et spark i skolen måske have givet mig lysten. Jeg var måske ikke endt med for højt blodtryk, for højt kolesterol og blodprop, hvis jeg havde lært det dengang. Idag er det svært at komme igang - også at turde.

lørdag den 6. oktober 2007

Septembers himmel.


Jeg lister rundt med en hovedpine, den sidder på lur og forhindrer mig i at se klart, nu vil jeg slappe lidt på sofaen, bare for at se om det hjælper.

onsdag den 3. oktober 2007

Lykken er:

Når jeg har været hos frisøren, manden kommer hjem og siger: "Hold da op du ser godt ud - og mindst 10 år yngre". Så er jeg tæt på lykkelig.

Frisør - langt om længe.

Som barn og ung havde jeg "bare" langt hår. Da jeg mødte min mand, kunne jeg sidde på det. Senere blev det klippet kortere, enkelte gange helt kort, men jeg vendte altid tilbage til, at "have hår på hovedet". For et år siden dummede jeg mig, jeg gik ind til en frisør uden tidsbestilling, sagde til hende: "Du gør bare som du synes" og jeg må sige, hun syntes ikke bare i retningen af det jeg havde håbet... Min familie blev helt underlige i hovedet. Jeg blev klippet forholdsvis kort, hun lavede striber og trak farve ud, så jeg skulle bruge min naturlige grå farve - jeg har haft mere eller mindre gråt hår i mange år. Så pludselig var jeg korthåret og næste lys. Det var helt forkert, hvergang jeg så mig i spejlet, fik jeg et chok. Jeg har simpelten ventet på, at håret skulle vokse så meget, at det kunne blive klippet i en lang frisure igen, heldigvis vokset mit hår hurtigt og er tykt, så nu er dagen kommet. Nu har jeg bestilt tid hos min datters veninde, hun er i lære som frisør og hun er så langt i forløbet, at man kan blive klippet af hende, hvis man tør. Jeg har tænkt mig at forklare helt tydeligt hvad og hvordan jeg har tænkt mig det. Ellers må jeg overveje en paryk!

mandag den 1. oktober 2007

Sort søndag.

Indimellem ryger jeg ned i et sort hul, sådan har weekenden været - grå lørdag og sort søndag. Tårerne sidder lige bag øjenlågene. Jeg har svært ved at acceptere det liv og den fremtid jeg har i udsigt. Jeg håber, at det bliver godt, nederst på siden kan du læse om pacing-/ copingprincipperne.

søndag den 23. september 2007

Livsnyder.

Hos Lizelotte læste jeg hendes indlæg om at være livsnyder. Det er et dejligt indlæg, fyldt med positivitet. Jeg har tidligere være livsnyder og jeg ønsker at blive det igen, men nogle gange, så slår livet så hårdt, at selv en livsnyder må ned at vende. Jeg håber, at jeg er på vej i den rigtige retning, at jeg snart kan se lys for enden af tunnellen, at alting vender, at jeg får nogle gode og positive oplevelser. Jeg ved godt, at det er nu jeg skal huske på, at jeg har nogle dejlige børn, at de er raske og det går dem godt, men denne gang er det ikke nok til, at jeg kan finde optimismen. Jeg ved også, at jeg selv skal opsøge glæden, få nogle gode oplevelser, se andet end min egen navle og det skal være mit 23. september forsæt, at prøve at finde glæden.