torsdag den 20. september 2007
Sccchhhhh mor sover.
Når ungerne bliver større, er de ikke til at drive i seng, det kan godt være lidt besværligt, når mor altid har været A-menneske og efter jeg er blevet syg, så ser jeg dyner ved 21-tiden. Iaftes gik min mand også kold tidligt, så kl. 22, da mellemste kom hjem fra klubben, lå vi i sengen, far sov og mor læste, mens hun ventede på, at alle var hjemme, så hun kunne sove. "Er i allerede gået i seng?" var hans kommentar, inden han tog med en kammerat hjem. Senere hørte jeg banken på yderdøren og ældste lukkede op, det var en veninde, som havde brug for et sted at sove, hvorfor? Det ved jeg ikke, men iaften får jeg nok historien. Jeg har altid sagt, at jeg elsker, at mine børn bliver ældre, jeg er for det første ikke særlig vild med små børn, jeg kan bedre li', når man kan snakke fornuftigt med dem og for det andet, så er det bare nemmere, ikke at skulle klare alt for dem. Men m.h.t. sengetid, så er det altså nemmere, når de er små!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar