Ældste vil gerne være journalist, det har hun villet lige så længe jeg kan huske. I folkeskolen fik hun altid 11 i sine stile, hun bad nogle gange mig læse dem, inden hun skulle aflevere dem, jeg kunne godt læse dem, men jeg følte mig slet ikke i stand til at vurdere indholdet, hun skriver meget professionelt, sådan som at læse en bog, jeg er slet ikke på det niveau. På gymnasiet får hun også altid høje karakterer i sine stile, så jeg tror, den uddannelse er den rigtige for hende. I virkeligheden skulle hun nok være forfatter, men det er vist for usikker at bygge sit liv på det.
Hun regner med, at søge ind på journalisthøjskolen og medievidenskab på Uni. næste år, men er også indstillet på at arbejde, hvis det glipper. Journalisthøjskolen kræver vist lidt mere erfaring på livet.
Sidste år havde hun filosofi sammen med nogle 3. g'er, en af dem er kommet i mesterlære som journalist på Politiken, hun har været ovre på besøg og han har givet hende nogle råd, m.h.t. kurser og lign.
Idag var der temadag på gym. Ældste havde selvfølglig valgt at være journalist - ansvarshavende redaktør, mindre kunne ikke gøre det ;-)) Marianne Jelved var inviteret derud, for at holde foredrag og ældste havde interviewet hende bagefter - jeg glæder mig til at læse artiklen.
Som I kan høre, er jeg meget stolt af den pige! Jeg plejer at sige, at det eneste jeg ønsker for hende er, at hun bliver lykkelig, men sådan for mig selv, så VED jeg, at hun nok skal blive til noget.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar