Viser opslag med etiketten bøger. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bøger. Vis alle opslag

torsdag den 11. oktober 2007

Malstrøm af Michael Connelly.


Jeg har altid gang i en bog. Lige nu læser jeg Malstrøm af Michael Connelly. Det er en maskulin krimi. Den er rå, lidt dyster og ikke som de Nordiske krimidronninger, jeg også læser med glæde. Jeg har fundet flere anmeldelser af Malstrøm, jeg linker kun til en af dem, men fælles for dem alle er, at de er positive.

mandag den 8. oktober 2007

Grænser for dumhed?

Jeg har åbenbart ingen. Jeg blev lige skrevet op til Stieg Larsson på bib. - som nummer 77 - hvad er der galt? Normalt står jeg som nummer 1 til alle de nye bøger, men denne gang har jeg sovet i timen. Heldigvis er der bestilt rigtig mange eksemplarer hjem.

Husk det nu.

Idag udkommer Stieg Larssons bog "Luftkastellet der blev sprængt", jeg glæder mig meget, nu må jeg se, om jeg kan vente, til den kan lånes på biblioteket.

mandag den 10. september 2007

Chiklit.

Hos Ella fik jeg inspiration til at læse Shopaholic bøgerne. De er meget anderledes end de bøger jeg normalt læser, men jeg trængte til positiv læsning, så jeg har slugt dem en efter en. Nu har jeg søgt på biblioteket og bestilt flere af sammen slags - fx Bridget Jones, som jeg aldrig har fået læst. Jo forresten Nynne bøgerne har jeg læst allerede!

onsdag den 27. juni 2007

Giv mig en bog!

Nu kunne bib. godt give besked om, at en af mine bestilte bøger er kommet hjem, vejret er lige til en god bog i sofaen.
Jeg har lige læst "menneske uden hund" af Håkan Nesser, den kan jeg varmt anbefale, stemningen, sproget, det hele fangede mig fra side 1 og jeg var holdt i et jerngreb til sidste side.
Jeg glæder mig meget til Stieg Larssons sidste bog i millenium-trilogien, den udkommer til oktober. Det er også en forfatter som kan fastholde sine læsere.
Måske må jeg istedet kaste mig over et strikketøj.