Viser opslag med etiketten foto. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten foto. Vis alle opslag

fredag den 5. oktober 2007

Dejlig er jorden.

Især på en dag som denne. Solen skinner fra en skyfri himmel (næsten), ikke en vind rør' sig, alle er glade og smilende, giv mig lige et par dage mere som denne.

Jeg pumpede endnu engang cyklen og drog ud i den store, vide verden. Kameraet var ladt og klar til skud - jeg skød på alt som rørte sig.
I denne omgang skal jeg skåne jer for bunker af billeder, jeg kan jo blive ved og ved og ved....og....stop så. I stedet har jeg lavet et enkelt billede, som viser nogle af de motiver der var.
Jeg håber, at I alle har haft en dejlig dag som jeg, en god start på weekenden - den er lige på trapperne!

torsdag den 4. oktober 2007

Skovtur.

Her er et lille udpluk af mine billeder - taget idag i gråvejr. Farverne er altså ikke så spændende, når solen ikke skinner.


Så meget har jeg set til solen idag.

Hvass sø.

Jeg fulgte ridestien på min (jern)hest.

Graffitti?


Smuk farve men rør mig ikke...

Jeg var ikke alene i skoven.


På vej ud af skoven.

Svampe vokser overalt.

Billeder i gråvejr.

Jeg var ved at miste modet og lukke luften ud af cyklen, solen kom nemlig ikke frem. Men heldigvis besindede jeg mig, og fik en dejlig tur i skoven med mit kamera. Som Conny siger: "Man kan godt tage billeder i gråvejr" og ja, det kunne man, rigtig mange billeder i gråvejr endda. Nu har jeg 84 billeder på kortet, som lige skal gennemgåes og redigeres. I får selvfølgelig nogle af dem at se, men det bliver om en time eller to. Tak til Helle og Conny fordi I holder øje med mig - at jeg får taget nogle af de billeder, som jeg går og fabler om altid :-))

mandag den 1. oktober 2007

Efterår.

Jeg har forsøgt at strikke Annes tørklæde, men det gik i fisk, jeg kunne ikke koncentrere mig, så det blev ved forsøget. Jeg læste lidt blogge og blev inspireret til billeder. Det kan altid gøre mig glad, at tage nogle billeder, desværre var vejret ikke som jeg ville, men lidt fik jeg taget alligevel.