Hos Lene tales om minder. Jeg har næsten ingen minder fra min barndom. Jeg har læst et sted, at en dårlig barndom ender sådan - det hedder vist fortrængning?
Minder om en tæt søster eller bror har jeg heller ikke. Mine søskende er 10 og 13 år ældre end jeg, så vi har på det nærmeste aldrig fungeret som søskende. Jeg mindes svagt, at de drillede mig, da jeg var lille, derpå flyttede de hjemmefra. Idag har vi heller ikke meget tilfælles, vi er vokset op med forskellige forudsætninger, der skete så store omvæltninger i familien i løbet af de år, så nogle gange undrer jeg mig over, at vi kan være søskende, når vi er så forskellige. Fremmede mennesker kan altid se ligheder, men det får jo ikke det indre til at harmonere. Jeg holder jul med min bror og vi er til fødselsdage hos hinanden, men ellers intet. Jeg kan se, at min bror og søster har større behov for at mødes og snakke, de har en fælles reference i barndommen.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
5 kommentarer:
Forhåbentlig har du så fået dig nogle venner, som udgør dit netværk. Det er i hvertfald det jeg håber for mine egne to børn, som ikke har en stor søskendeflok
Ja, der har vi så heldigvis forskellige behov.. Nogle søskende kan bare sammen, og andre ikke! Jeg har kun en søskende og vores kemi passer slet ikke sammen. Vi bor 9 kilometer fra hinanden, men mødes stort set kun til fødselsdage og jul!! Det gør mig ikke noget, for vi er SÅ forskellige..
Lene: Nej venner har jeg aldrig haft, altså som voksen. Jeg tror nok, at min mand har været mit netværk. Jeg ved godt det er meget usikkert, man kan jo miste hinanden eller gå fra hinanden, men vi har vist egentlig altid været overbeviste om, at vi skal være sammen altid, på trods af kriser, sorger og besvær.
Gitte: Jeg tror det gør det hele lettere, hvis man kan acceptere, at det er sådan det er, i stedet for at kæmpe for noget, som ikke kan fungere.
Jeg takker for at mine børn fungerer med hinanden - det håber jeg vil fortsætte, når de bliver voksne.
Det er mærkeligt, så forskelligt vi husker vores barndom. Jeg lagde mærke til i en tv-udsendelse, at en kvinde sagde, hun slet intet kunne huske fra sin barndom (Sporløs for nogle uger siden).
Hej Madame og velkommen. Du har ret, det er utroligt så forskelligt vi husker - min mand kan huske alt muligt fra sin barndom, han kan underholde os i timevis ned i de mindste detaljer.
Send en kommentar