Søndagstur i Arden.

Søndag morgen var der tåget, overskyet og edderkoppens fine spind var perlebroderet med dug, sikke en smuk start på en søndag.

Søndag eftermiddag tog jeg mig selv i hånden og gik en tur. Jeg gik ned ad Anna Damborgs Vej langs "Solgården", det ene af byens plejehjem. Mange af de gamle var også ude i det gode vejr, de hyggede og snakkede med hinanden og de familiemedlemmer, som var på søndagsvisit. Jeg er ikke blomster-plante-botanisk kyndig, men kan alligevel blive glad over en smuk grøn farve.

Jeg burde vide hvad det er, men kan ikke huske det, men den sprællede frækt i brisen.

Denne er jeg til gengæld faktisk sikker på er en røn - rønnebærerne er så sure!

For enden af Anna Damborgs Vej gik jeg videre gennem Vildrosen, via gangstien til skolen kom jeg til Arden Naturpark, først Arden Dyrepark, hvor jeg mødte denne søde fætter, hvem er det egentlig der bliver iagttaget?

Oppe i et træ sad en kastanje på lur, den havde holdt fast på trods af regn og blæst.

En enkel og smuk hybenrose lokker med duft og farve. Inde bag buskene kan jeg høre glade børn og voksne, de leger, spiser og folder sig ud på Arden Naturlegeplads. Arden Naturlegeplads er et skønt sted uanset alder og køn. Legepladsen var årsagen til at Arden blev Årets Børneby 2004. Mange frivillige har lagt et kæmpe arbejde derinde.

For enden af stien skød jeg genvej hen over hundetræningsbanen, jeg var forsigtig, man kan være uheldig, hvis man ikke er forsigtig med, hvor man sætter sine fødder.

Hegnet langs hundetræningsbanen er nogle smukke buske eller træer med de flotteste røde blade - jeg er endnu engang kommet til kort, når det gælder et navn.

Pludselig blev stilheden brudt af et buldrende tog, normalt hører man ikke toget, når man er vant til, at det kommer drønende på alle tider af døgnet, men når man er i en stille verden af farver og sanseindtryk, så høres det og det bliver for engangsskyld fotograferet.

De røde bær tigger næsten om at blive fotograferet, de stritter ud i luften lige henover stien, som om de siger, kom og tag mig...

Fordi man er lille behøver man ikke gemme sig på jorden. Denne lille svamp har fundet sig et godt voksested på en gammel træstub - så er den jo også sikker på at blive lagt mærke til.

Hvad er det som drager mit øje derude lidt til højre? Er det moderne kunst eller måske en maskinkirkegård? Jeg frygter, at det er det sidste.

Jeg er åbenbart ikke den eneste, som er blevet lokket ud i det dejlige vejr.

Dyrene i Dyreparken har fundet et sted, hvor der er sol og måske en anelse fred og ro. Lige indtil en venlig sjæl møder frem med en pose daggammelt brød, så løber de i vild fart ned til hegnet og bliver håndfodret igen og igen.

Endelig er jeg træt og trænger til at komme hjem til min gyngestol og strikketøj. Jeg vender næsen mod nord-vest og tager turen tilbage i tilbagelænet tempo, der er intet der haster, jeg er alene hjemme og skylder ingen at møde frem. Men hjem det kommer jeg og jeg får lige skudt dagens sidste trave-turs-billede i min egen have, en svamp som har fundet en gammel stub.

Nej - Hov en af årets sidste sommerfugle har forvildet sig indenfor, den må jeg lige fotografere, inden jeg slipper den ud igen.
Sikke en smuk afslutning på en dejlig tur.