Lykken er:

Når jeg har været hos frisøren, manden kommer hjem og siger: "Hold da op du ser godt ud - og mindst 10 år yngre". Så er jeg tæt på lykkelig.

Tillykke Michelle.

Min niece fylder 22 år idag. Hendes mor er min mands storesøster og de bor i Helsingør, så jeg ser dem ikke særlig ofte, men alligevel har Michelle en lidt speciel plads i mit hjerte. Michelle var det første barn, som jeg stod fadder til. Jeg var kun 23 år, da hun blev født, så det at stå fadder var meget specielt for mig. Jeg forsøgte virkelig, at følge med i hendes liv, det er klart, at det ikke er så tæt, når man tænker på afstanden, men jeg har sat en ære i, at jeg altid husker hendes fødselsdag, og altid er opdateret med, hvad hun laver og sådan nogenlunde hvor hun er i sit liv. Jeg håber, at Michelle ved, at hun har en tante i Jylland, som tænker på hende idag!

Frisør - langt om længe.

Som barn og ung havde jeg "bare" langt hår. Da jeg mødte min mand, kunne jeg sidde på det. Senere blev det klippet kortere, enkelte gange helt kort, men jeg vendte altid tilbage til, at "have hår på hovedet". For et år siden dummede jeg mig, jeg gik ind til en frisør uden tidsbestilling, sagde til hende: "Du gør bare som du synes" og jeg må sige, hun syntes ikke bare i retningen af det jeg havde håbet... Min familie blev helt underlige i hovedet. Jeg blev klippet forholdsvis kort, hun lavede striber og trak farve ud, så jeg skulle bruge min naturlige grå farve - jeg har haft mere eller mindre gråt hår i mange år. Så pludselig var jeg korthåret og næste lys. Det var helt forkert, hvergang jeg så mig i spejlet, fik jeg et chok. Jeg har simpelten ventet på, at håret skulle vokse så meget, at det kunne blive klippet i en lang frisure igen, heldigvis vokset mit hår hurtigt og er tykt, så nu er dagen kommet. Nu har jeg bestilt tid hos min datters veninde, hun er i lære som frisør og hun er så langt i forløbet, at man kan blive klippet af hende, hvis man tør. Jeg har tænkt mig at forklare helt tydeligt hvad og hvordan jeg har tænkt mig det. Ellers må jeg overveje en paryk!

Må jeg få lidt sol imorgen - be' om!

Imorges stod vi op til en tyk grød af tåge. Jeg tænkte, solen kommer snart. Sidst på formiddagen havde jeg læst adskillige blogge, selv i Ålborg skinnede solen, men her var skyerne stadig tykke og lavthængende. Jeg tænkte, solen kommer snart. Jeg fandt mit kamera og tænkte, at jeg ville cykle i skoven, så snart solen kiggede frem, men hvergang der blev en lille sprække i skyerne, var det kun et strejf og solen forsvandt igen. Jeg tænkte, solen kommer snart. Klokken 15 kom solen, men da var jeg optaget af andre ting. Så jeg håber, at solen kommer imorgen.

Kærlighed.

Hos Lene har jeg læst om minder og hos Helle om en speciel dato, som har betydning for hende. Disse indlæg fik mig til at spekulere lidt på, hvorlænge jeg har kendt min mand - snart 27 år.

Siden maj 1982 har billedet ligget i min tegnebog, det er taget på Marinestation Anholt, hvor han var soldat dette år, billedet er meget slidt, det har nemlig været i min tegnebog hver eneste dag siden. For mig har dette billede altid kunnet vække min hjertebanken, hvis han er rigtig dum og irriterende, så kan jeg bare finde dette billede, så kan jeg huske, hvad jeg faldt for, mit hjerte begynder at dunke og jeg ved, at jeg elsker ham.

Efterår.

Jeg har forsøgt at strikke Annes tørklæde, men det gik i fisk, jeg kunne ikke koncentrere mig, så det blev ved forsøget. Jeg læste lidt blogge og blev inspireret til billeder. Det kan altid gøre mig glad, at tage nogle billeder, desværre var vejret ikke som jeg ville, men lidt fik jeg taget alligevel.

Sort søndag.

Indimellem ryger jeg ned i et sort hul, sådan har weekenden været - grå lørdag og sort søndag. Tårerne sidder lige bag øjenlågene. Jeg har svært ved at acceptere det liv og den fremtid jeg har i udsigt. Jeg håber, at det bliver godt, nederst på siden kan du læse om pacing-/ copingprincipperne.