onsdag den 29. august 2007

St. Økssø.


I fredags var vi på tur med 5.b. Sammen med forældre og søskende mødtes vi ved St. Økssø i Rold Skov kl. 17.30 med vores medbragte mad. Maden blev stillet på et bord, og vi kunne så tage, hvad vi havde lyst til.
Som altid havde vi en hyggelig aften. 5.b er en meget velfungerende klasse, takket være nogle engagerede lærere. Forældrene fungerer også godt sammen, så vi møder altid talstærkt frem.

Med min ældstes klasse var det lige omvendt, børnene fungerede dårligt og forældrene var ikke særlig vilde med sammenkomster - i 7. klasse aflyste vi alle fødselsdage og sammenkomster, fordi det altid endte med sure børn, børn som var kede af det og børn som var uvenner.

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Det lyder som en gok klasse og en god tur til store Økssø. Flot billed.

Helle K. sagde ...

Tak Janne, det var en god tur. Billedet blev egentlig taget lidt af nød, vi sad med solen lige i øjnene, så det var svært at tage billeder i modlyset, men jeg valgte, at tage nogle silluet-billeder - og det lykkedes faktisk over forventning.

Anonym sagde ...

Jeg ville bare sige, at det er et supersødt foto af dig, da du var bette - det glemte jeg før ;-)

Helle K. sagde ...

Ja, jeg er ret sød ikke? Et år senere var jeg hos den lokale hår-dame, hun klippede mig totalt korthåret - siden har jeg haft mørkt strithår ;-))Altså nu er det gråt, hvis jeg ikke giver naturen en hånd.