fredag den 8. juni 2007

Ramt af bacillen

Jeg har i længere tid læst med på diverse blogs. Det er utroligt, så mange gode ideer man kan finde der.
Jeg er blevet smittet med bacillen "hækl-dit-eget-bølgetæppe" hos Liselotte, hvor jeg også har fundet opskriften, det har været helt umuligt at undgå den lumske bacille. Desværre kender jeg mig selv så godt, at jeg er bange for, at jeg ikke fuldfører - ihvertfald ikke sådan lige nu eller i overskuelig fremtid. Jeg har aldrig været en hækler, kun lavet småting, for at konstatere, at jeg altså godt kan.
Derimod har jeg strikket en del og har fuldført det meste - eller noget af det, hvis jeg skal være ærlig.
Desværre har jeg nogle hænder, som ikke er vild med håndarbejde, så jeg er ikke stabil i mine frembringelser.
Bortset fra alle problemerne med helbred og fastholdelse, så er jeg vild med farverne på mit tæppe. Jeg har altid været en rød-gul-orange-type, men i det seneste år er jeg blevet mere turkis-grøn-blå-type, det er underligt, at man pludselig ændrer sig sådan farvemæssigt.

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Mine hænder kunne i modsætning til hvad jeg troede godt tåle det. Men hovedet kan ikke holde rede i bølgerne! Øv! Så nu bliver det almindelige striber lige til en start. Vi får se henadvejen, om det bliver til bølger el. hvad.

Helle K. sagde ...

Jeg kæmpede også med bølgerne i starten, jeg hæklede og trævlede op, jeg syntes, at det så forkert ud, jeg åbnede Liselottes blog og kiggede på billedet, nærlæste og forsøgte igen, lige pludselig fangede jeg den og nu går det fint...men langsomt.

Helle K. sagde ...

Jeg glemte helt at spørge, har du også fib. eller hvilke problemer har du med dine hænder? Hvis du har lyst til at fortælle om det.

Anonym sagde ...

Nej jeg troede en overgang, at jeg havde. Men jeg har hybermobilitetssyndrom, og begyndende slidgigt, både i hænder og hofter, og sådan stort set over det hele ;-)

Med hensyn til bølgerne, har jeg opgivet lige nu. Vi får se...