tirsdag den 26. juni 2007

Lettet

Siden jeg modtog BREVET i lørdags, havde jeg fået mig selv hidset op til panikagtig og hysterisk tilstand, men kun indvendig, jeg havde ikke snakket med nogen om det, kun min svigerinde på Sjælland, som er min livline i svære situationer.
I formiddags skulle jeg først til øjenlæge, han skulle se om blodtrykket havde givet udposninger, det havde det heldigvis ikke! Mine øjne blev dryppet med noget som fik pupillerne til at udvide sig og så havde det lige den bivirkning, at jeg ikke kunne se, kunne de ikke lige have sagt det, jeg var i bil! Jeg ventede lidt, så sneg jeg bilen om på bibliotekets parkeringsplads, hvor der var skygge, fred og ro. Jeg gik på bib. men hvor sjovt er det, alting flyder ud? Heldigvis blev det nogenlunde i løbet af et par timer, så jeg kunne køre op på sygehuset, hvor overlægen ventede (uha, uha). I løbet af kort tid kunne jeg fornemme, at der ikke var fare på færde, så jeg fortalte ham, at jeg havde været nervøs og bange - jamen han havde kun ændret tiden, fordi han skal have sommerferie og ville sikre sig, at jeg mødte en læge jeg kendte i forvejen, kunne han ikke lige have skrevet det i brevet?
Scanningen var ikke helt ok, der er nogle forsnævringer, som skal undersøges nærmere ved en ultralydsscanning - den første var en ct-scanning med indsprøjtning af kontrast, men det er ikke noget jeg skal være bange for - jeg spurgte for en sikkerheds skyld.
Kolesteroltallene er også alt for høje, så det er godt, at jeg er kommet i behandling.
Dette skulle helst være det sidste om mit helbred i et stykke tid...

2 kommentarer:

Tina sagde ...

Hvor er det godt du fik ro og at du Er "holdt øje med" :):)

Helle K. sagde ...

Ja, det er rigtig dejligt, så kan jeg forhåbentlig bruge min tid på lidt mere sjove ting.