Tro eller tradition?

Iaftes var jeg i kirke, det er første gang, jeg har tilbragt fredag aften i kirken, selvom det kun var en time fra 19.30 til 20.30.
Mellemste skal konfirmeres til foråret, og da byen lige har fået en ny præst, hun er 30 år gammel og nyuddannet, skulle vi alle i kirken og se giraffen og høre lidt om hendes forventninger til konfirmationsforberedelsen, det er fint med forventninger, men hun kan godt risikere at blive skuffet.
For mit eget vedkommende er jeg vel troende sådan til husbehov, ligesom de fleste danskere er. Jeg er gift i kirken og har fået mine børn døbt, men har ellers ikke brugt kirken.
Jeg har gjort mig mange tanker om min tro eller mangel på tro, men har egentlig svært ved, at se meningen med det hele. Jeg tror ikke, at Gud sidder og ser på mig og tænker, nu skal hun have et gok i nøden, så Gud har nok ikke en andel i de sorger jeg har oplevet, jeg tror heller ikke, han har del i, at jeg er blevet syg, men så har han sikkert heller ikke haft overskud til, at sørge for mine glæder. Jeg har svært ved at se meningen med krig og katastrofer, så der er han nok heller ikke indblandet. Men hvor er det så lige Gud er? Når jeg opfører mig ordentligt overfor andre mennesker, så tror jeg mere det er opdragelse og moral end De Ti Bud.
Hvilke ting er det jeg skal takke ham for og ikke selv tage æren for? Der er så mange spørgsmål og så få svar.